Anonym

Vilhelmsborg: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Vilhelmsborg (vis kildekode)

Versionen fra 26. sep. 2022, 13:18

2.050 bytes tilføjet ,  26. september 2022
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
Linje 8: Linje 8:
}}</div>
}}</div>


[[Fil:Vilhelmsborg ca. 1910.jpg|450px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]
[[Fil:Vilhelmsborg ca. 1910.jpg|350px|thumb|right|Vilhelmsborg som godset så ud i 1910.]]


Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet Sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar.  
Herregården '''Vilhelmsborg''', ligger ca. 10 km syd for Aarhus ved [[Beder]] i [[Mårslet Sogn]]. Gården er i dag ejet af [[Aarhus Kommune]], og har et jordtilliggende på 288 hektar.  
Linje 14: Linje 14:
Bygningen blev fredet i 1945.
Bygningen blev fredet i 1945.


===Skumstrupgård===
=== Skumstrupgård ===
På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.  
På stedet lå tidligere den lille landsby [[Skumstrup]] samt gården [[Skumstrupgård]]. Gården blev ophøjet til hovedgård, da væbneren Orm i slutningen af 1400-taller slog sig ned her. Over tid overgik større og større dele af jordtilliggenderne fra landsbyens øvrige gårde til Skumstrup, indtil landsbyen til sidst helt forsvandt.  


Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.
Gårdens nuværende hovedbygning er opført i 1840’erne, men på stedet findes rester af et renæssanceslot, der tidligere lå her. I dag er kun fundamentet af slottet tilbage, men ud fra beskrivelser fra 1670’erne ved man, mere eller mindre hvordan slottet har set ud. Bygningen var enlænget i to etager med karnap og et trappetårn i midten mod gårdspladsen. Til de øvrige sider var slottets gårdsplads omkranset af avlsbygninger.


===Marselisslægten overtager===
=== Marselisslægten overtager ===
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.
Vilhelmsborg er knyttet til Aarhus igennem den hollandske [[Marselis slægten|Marselis-slægt]], der igennem en lang periode ejede en række herregårde omkring Aarhus, og har lagt navn til en del af sydbyen. Deres engagement i Danmark strækker sig tilbage til midt i 1600-tallet, hvor de ydede økonomisk og politisk støtte til de danske konger, bl.a. i krigene mod Sverige.


Linje 26: Linje 26:
I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.
I 1673 overtog [[Vilhelm Marselis|Vilhelm Güldencrone]], Gabriel Marselis' søn, Skumstrup. Han fik godset ophøjet til ''baroniet Vilhelmsborg'', og skiftede også selv navn til ''Güldencrone'' ved samme lejlighed. Selvom Vilhelmsborg efterfølgende gik i arv til en række efterkommere til Güldencrone, opholdt disse sig sjældent på stedet, idet de fleste beklædte høje embeder andre steder i landet.


===Güldenkronernes Vilhelmsborg===
=== Güldenkronernes Vilhelmsborg ===
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]]i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.
I de følgende generationer indtog Güldencronerne magtfulde politisk og militære stillinger i Danmark og udlandet. De opholdt sig derfor sjældent på ejendommene ved Aarhus, men i slutningen af 1700-tallet begyndte det at ændre sig. Således blev [[Christian Frederik Güldencrone]] i en kortere årrække i 1780’erne [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|stiftamtmand]]i Aarhus. Han føjede også herregården [[Østergård]] ved Malling til sine besiddelser og opførte Moesgårds nuværende hovedbygning.


Linje 42: Linje 42:
Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.
Vilhelmsborg Birk eksisterede i 183 år – indtil 9. maj 1856. [[Christen Rasmussen (1787-1862)]], ansat af baron [[Ove Christian Ludvig Güldencrone]], var den sidste birkedommer ved baroniet og han blev afskediget i 1856. Birket blev indlemmet i Ning Herred, der som retskreds eksisterede indtil 1919.


===Prominente besøg===
=== Prominente besøg ===
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over Mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr, han skrev, desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter, der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.
Op gennem 1800-tallet blomstrede det sociale liv på Vilhelmsborg. Ud over de mange der havde deres gang på godset i kraft af arbejde, blev det også i flere omgange blandt andre besøgt af en så prominent forfatter som [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1800-70/H.C._Andersen H. C. Andersen]. I forbindelse med et af sine besøg har han med stor begejstring beskrevet den udsigt over Mols, han havde fra sit værelse. Efter sigende skulle nogle af de eventyr, han skrev, desuden være inspireret af hans ophold på Vilhelmsborg. En anden forfatter, der også senere besøgte godset jævnligt, var [http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1900-14/Johan_Skjoldborg Johan Skjoldborg], hvis roman Gyldholm er en skildring af herregårdsarbejdernes ofte vanskelige vilkår i slutningen af 1800-tallet.


===I dag===
=== I dag ===
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renoveringer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]
[[Fil:Vilhelmsborg avlsbygning 1975 Børge Venge.jpg|350px|thumb|right|I september 1976, tre år efter kommunens overtagelse, blev en fotograf fra Stiftstidende vist rundt på Vilhelmsborg. Da var de første renoveringer i gang. På billedet ses en af avlsbygningerne, opført midt i 1800-tallet af Ove Güldencrone.]]


Linje 56: Linje 56:
Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.
Siden sommeren 1991 har friluftsspillet [[Vilhelmsborg Festspil]] i august-september hvert år opført operetter / musicals i parken.


===Se også===
== Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997 ==
*[[Marselis slægten]]
 
''Følgende beskrivelse er citeret fra [[Århus Kommuneatlas]].''
 
Vilhelmsborg er anlagt i en særdeles smuk landskabelig sammenhæng på kanten af den snævre og stejle Giber Ådal. Omkring anlægget er store smukke alleer, der fortsætter langt ud i det omkringliggende herregårdslandskab.
 
Vilhelmsborg kendes tilbage til 1486, hvor gården benævnes Skumstrup. Den ældste bygning på stedet blev opført omkring 1600. Fundamentet fra den ligger sydøst for den nuværende hovedbygning og blev afdækket 1978. Den nuværende hovedbygning blev opført 1842-44 af lensbaron O.C.L.E. Gyldenkrone efter tegninger af arkitekt Ferdinand Thielemann. Avlsgården har tidligere ligget sammen med hovedbygningen, men blev efter en brand i 1853 flyttet til sin nuværende plads sydvest for hovedbygningen.
 
Århus Kommune overtog ejendommen i 1973, og der er i dag indrettet ridecenter i og omkring anlægget.
 
Den fritliggende hovedbygning er et enkelt, stramt klassicistisk hus opført i to etager med helvalmet, teglhængt tag. Bygningen har midterrisalit, markeret med lisener og med en gennemgående frontispice. Hoveddøren er indrammet af en enkel sandstensportal. Bygningen har desuden enkle, gennemgående gesimser. Facaderne står pudsede og sandfarvede med hvidkalkede lisener.
 
Den klare og stramme hovedbygning er forlænget mod øst med en lille pavillontilbygning med mansardtag.
 
Sydvest for hovedbygningen ligger det store ladegårdsanlæg. Det karakteriseres af fire prægtige og storladne kampestensbygninger med murede, kamtakkede blændingsgavle, der ligger omkring en brolagt gårdsplads. Den østre af disse udgør ladegårdsanlæggets hovedbygning.
 
Hovedbygning, fundamentet fra det tidligere anlæg, den gamle have og avlsgården danner tilsammen en værdifuld og varieret helhed. De forskelligartede bygninger og bebyggelsesstrukturer bindes sammen til en helhed af de markante alletræer, der står langs de gennemgående veje.
 
== Se også ==
* [[Marselis slægten]]
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]  
* [[Fredede bygninger i Aarhus]]  


 
== Vilhelmsborg på AarhusArkivet ==
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vilhelmsborg&start=20}}
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Vilhelmsborg&start=20}}


==Litteratur og kilder==
== Litteratur og kilder ==
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22979000 Bestil materiale]
*Jan Kock: Østjyske Herregårde. Århus Amt, Erhvervsafdelingen, Højbjerg 2000 [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22979000 Bestil materiale]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]
*[http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herreg%C3%A5rde/Vilhelmsborg Den Store Danske, Gyldendals åbne encyklopædi: Vilhelmsborg.]
*Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976
*Århus Stiftstidende: 15/9 1976, 16/9 1976


==Henvisninger==
== Henvisninger ==
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vilhelmsborg.dk/DK.aspx Hjemmeside for Vilhelmsborg Gods]
* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]
* [http://vbf.dk/ Hjemmeside til Vilhelmsborg Festspil]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/72080"