Landsbymiljø i Århus Kommune 1974: Forskelle mellem versioner

Kompendiet er udformet som en registrant, der beskriver landsbyerne enkeltvis, og kan læses uafhængigt af hovedrapporten. Det indeholder desuden et kapitel, hvori der er gjort rede for den anvendte metode ved undersøgelsen. Følgende er væsentligt citeret fra kompendiet og rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

=== Introduktion ===

   

'''Undersøgelsens baggrund''' skal ses i lyset af den byvækst, som var et alment vesteuropæisk fænomen. I 1800-tallet og det tidlige 1900-tal fandt en kraftig byvækst sted i Danmark i forbindelse med industrialisering og andre centraliseringstendenser. Denne vækst resulterede i en stigende befolkningstæthed i byerne og en begrænset opvækst af forstæder. Dette hang sammen med en relativt lav mobilitet på grund af den begrænsede udvikling i transportteknologien.

[[Fil:Storlandsbyer.jpg|350px|thumb|left|Storlandsbyer i landsbyrapporten.]]

Mens landsbyer med de laveste miljøværdier er mere centraltbeliggende og beliggende omkring de vigtigste indfaldsveje fra Aarhus; Grenåvej, Randersvej, Skanderborgvej, og Gl. Horsensvej, og beliggende i eller i nærheden af industriområde eller byzone. Eksempelvis Egå, Sabro Korsvej, Kolt, Trige.