958
redigeringer
Bruuns Bro: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
AnneLund (diskussion | bidrag) No edit summary |
|||
| Linje 45: | Linje 45: | ||
For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Aarhus Oliefabrik|Oliemøllen]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt. | For at bevare udsigten ”ud mod landet” på vestsiden af broen og skærme for udsynet til [[Aarhus Oliefabrik|Oliemøllen]], var det blevet besluttet at opføre de planlagte basarbygninger på østsiden. Kommunen tøvede imidlertid med at opføre bygningerne, da statsbanerne påtænkte at føre trappeopgange op til denne side af broen. Derfor gik kommunen med til at lade et privat konsortium opføre nogle interimistiske basarer af træ. I 1929 opsagde konsortiet imidlertid lejemålet, da kommunen krævede basaren malet og bedre vedligeholdt. Herefter blev barakkerne administreret af kommunen, som helst ville opføre en ny basar i samme stil som de basarbygninger, statsbanerne var ved at opføre på stykket mellem den nye banegård og Bruuns Bro. Her havde kommunen krævet mindst 4 meter til fortov, så der ville ikke blive plads til en buegang som oprindeligt planlagt. | ||
I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | I 1935 fremlagde stadsarkitekt [[Frederik Marius Rasmussen Draiby|Draiby]] en plan til permanente basarbygninger i forlængelse af statsbanernes. Basaren ville blive 107 meter lang med plads til 12 butikker og et udstillingslokale med ovenlys på første etage af en toetagers bygning, der skulle skjule ”de uskønne gavle på statsbanernes perrontage”. Basaren skulle opføres af konsortiet A/S Nipa – senere A/S Bruunsbro, som fik ret til at leje basaren i 40 år mod en lejeafgift til kommunen. Projektet var nær ikke blevet til noget, da statsbanernes krav til konstruktionen fordyrede projektet. I 1936 åbnede imidlertid den basar, som kom til at ligge på broen indtil 2003. | ||
=== Restaurationer === | |||
I 1923 åbnede Bazar-Caféen midt på broen, og annoncerede med kold buffet. Året efter ændrede stedet navn til Café Bræddehytten under den nye ejer, restauratør Carl Johan Jørgensen, som tidligere havde været på [[Restaurant Bocken]] i [[Guldsmedgade 1]]. I 1926 blev der indrettet en afdeling til servering ud af huset. I 1928 forlod Jørgensen Café Bræddehytten da han blev restauratør i [[Odd Fellow Ordenen]] i [[Christiansgade]] 24. Året efter blev stedet indrettet som pensionat dog uden at navnet blev ændret. Her kunne man få kost til 15 kr. pr. uge eller 60 kr. for en måned. I 1930 blev stedet omtalt som en afholdsrestaurant ved restauratør A. Sørensen, og derefter forsvinder stedet fra vejviseren. | |||
I 1933 åbnede en café, hvis navn er ukendt, under restauratør Chr. Lyhne, som senere fik arbejde på [[Café Hjørnet]] i [[Frederiksgade 68]]. I 1934 hed caféen Lunch-Baren, og den blev drevet af M. Lauridsen indtil 1936, hvor der reguleringen af broen blev gennemført. | |||
=== Forretningsliv === | === Forretningsliv === | ||
| Linje 79: | Linje 85: | ||
* [http://Danmarks%20adresser Danmarks adresser] | * [http://Danmarks%20adresser Danmarks adresser] | ||
* [http://www.bane.dk/db/filarkiv/21228/Visuelle%20forhold%20-%20Ny%20vandrehal%20og%20Bruuns%20Bro.pdf/ Visuelle Forhold, Ny Vandrehal og Bruuns Bro - Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H. Banedanmark 2016.] | * [http://www.bane.dk/db/filarkiv/21228/Visuelle%20forhold%20-%20Ny%20vandrehal%20og%20Bruuns%20Bro.pdf/ Visuelle Forhold, Ny Vandrehal og Bruuns Bro - Fagnotat vedrørende Aarhus H. Elektrificering og opgradering Aarhus H. Banedanmark 2016.] | ||
* John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 122-123 | |||
[[Kategori:Gader & veje]] | [[Kategori:Gader & veje]] | ||
[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]] | [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]] | ||
