11.873
redigeringer
Mejlgade 24: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Hans Christian Secher" to "Hans Christian Secher (1862-1948)"
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Hans Christian Secher" to "Hans Christian Secher (1862-1948)") |
||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
'''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A. | '''Mejlgade 24 (Sankt Olufs Gade 1)''' er en hjørnebygning, der ligger på hjørnet af [[Sankt Olufs Gade]] og [[Mejlgade]]. Bygningen har facade mod disse to gader, mens den tredje facade ligger ud til [[Skt. Olufs Kirkegård]], [[Kystvejen]] og [[Den historiske havnefront|havnefronten]]. Ejendommen findes på matrikel 868A. | ||
Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]]. | Bygningen blev opført for malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] i 1908 og fik tilnavnet Skt. Olufs Gård eller Olufsgaard. Arkitekten bag var [[Thorkel Møller]]. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 2. | ||
| Linje 24: | Linje 24: | ||
=== Kulturhistorisk beskrivelse === | === Kulturhistorisk beskrivelse === | ||
====Baggrundshistorie==== | ====Baggrundshistorie==== | ||
Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard). | Af ejendommens byggesager fremgår det, at malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] og arkitekt [[Thorkel Møller]] i marts 1908 anmodede om tilladelse til at opføre en beboelsesejendom på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Sankt Olufs Gade]]. Ejendommen skulle have fire etager og en tagetage (mansard). | ||
Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]]. | Arkitekten bag ejendommen, [[Thorkel Møller]], var ansat som arkitekt hos [[Hack Kampmann (1856-1920)|Hack Kampmann]] og [[Martin Nyrop]]. I sin ansættelse hos Kampmann var Møller blandt andet med under opførelsen af [[Aarhus Teater]], mens han i sin tid hos Nyrop deltog i opførelsen af [[Københavns Rådhus]]. Thorkel Møller var en markant "aarhusarkitekt", der stod bag mange prominente bygninger i byen. Han var blandt andet hjernen bag [[Hotel Royal]] på hjørnet af [[Store Torv]], [[Sankt Josephs Hospital]] på [[Tietgens Plads]] og [[Jomsborg]] på hjørnet af [[Mindegade]] og [[Dynkarken]]. | ||
| Linje 51: | Linje 51: | ||
Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen. | Jørgen Tersling var [[Postvæsenet i Aarhus|postmester]] i Aarhus i perioden 1822-1842. Han var tidligere ritmester, sekondløjtnant og major. Tersling nåede kun at bo i ejendommen på Mejlgade i et par år, før han døde i 1842. Herefter blev hans enke [[Thalia Tersling]] boende i ejendommen. I Tersling-familiens tid boede der flere sekondløjtnanter ved 3. Dragonregimentet i ejendommen. | ||
Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher i 1908. | Fra slutningen af 1840’erne og frem til opførelsen af Skt. Olufs Gård i 1908 fandtes flere slagtermestre i ejendommen. Slagtermester [[J. Ziegler]] havde sin forretning i ejendommen på Mejlgade 61 frem til slutningen af 1890’erne, hvor man blandt andet kunne købe røget og saltet flæsk, oksekød, oksetunger, rullepølser, fårelår og tyske pølser. Omkring år 1900 boede slagtermester J. Schriver i ejendommen, hvorfra han drev sin forretning. Få år efter overtog slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle|Hasle]] ejendommen, og det var ham, der solgte den videre til malermester Hans Christian Secher (1862-1948) i 1908. | ||
I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”. | I [[Aarhus Stiftstidende]] kunne man den 20. januar 1908 læse, at ”Zieglers gamle Gaard paa Hj. af Mejlgade og Olufsgyden” nu var solgt af slagter Hasle til malermester Secher. Avisen kunne berette, at ejendommen i løbet af otte dage ville blive revet ned, hvorpå en ny skulle opføres. Den nye ejendom skulle få tre facader mod ”Mejlgade, Olufsgyden og Olufs Kirkegaard”. | ||
| Linje 79: | Linje 79: | ||
Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden. | Frem til 1946-1947 mente man, at den tidligere [[Skt. Olufs Kirke]] var en trækirke. Da man udgravede grunden før opførelsen af beboelsesejendommen på Mejlgade 24, stødte man på rester af en kampestensmur eller et fundament. [[Dagbladet]] beskrev det som levn af sognekirken, men fire dage senere bragte samme avis en rettelse om, at murværket ikke kunne stamme fra kirken, da den havde været af træ. Det mente man frem til vinteren 1946-47, hvor der blev foretaget en udgravning af kirkegrunden. | ||
=====Hans Christian Secher===== | =====Hans Christian Secher (1862-1948)===== | ||
Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen. | Ejendommens bygherre, malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]], flyttede selv på ejendommens 4. sal efter opførelsen i 1908. Her boede han med sin familie frem til sin død i 1948, hvorefter hans enke [[J.C. Secher]] fortsat boede i ejendommen. | ||
Hans Christian Secher var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]]. | Hans Christian Secher (1862-1948) var en fremtrædende aarhusborger. Han var uddannet malermester og medlem af bestyrelsen for [[Ligningskommissionen]], [[Håndværkerforeningen]], [[Grundejerforeningen]] og [[Aarhus Bikube]]. I 1932 skænkede Secher ejendommen Sankt Olufs Gård til [[Aarhus Haandværkerforening]]. | ||
=====Handel og eksport af smørprodukter===== | =====Handel og eksport af smørprodukter===== | ||
| Linje 154: | Linje 154: | ||
* Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051 | * Sejrs Sedler, 1908-02-20, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000108051 | ||
* AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946) | * AarhusWiki, Thorkel Luplau Møller (1868-1946), https://aarhuswiki.dk/wiki/Thorkel_Luplau_M%C3%B8ller_(1868-1946) | ||
* AarhusWiki, Hans Christian Secher, https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher | * AarhusWiki, Hans Christian Secher (1862-1948), https://aarhuswiki.dk/wiki/Hans_Christian_Secher | ||
* AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus | * AarhusWiki, Postvæsenet i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Postv%C3%A6senet_i_Aarhus | ||
*AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus | *AarhusWiki, Mejerier i Aarhus, https://aarhuswiki.dk/wiki/Mejerier_i_Aarhus | ||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
