10.897
redigeringer
Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck"
m (Text replacement - "Sophus Birck" to "Sophus Birck") |
|||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. I bestyrelse sad fem mænd med apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Meyer]] som formand og et repræsentantselskab på 12 medlemmer med direktør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Koppel]] som formand. Derudover blev nedsat et agitationsudvalg med chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]] som formand. Agitationsudvalget skulle især arbejde med at skaffe kapital ved henvendelse til byens højst beskattede borgere. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf storkøbmand [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsted]] og etatsråd [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Meulengracht]] hver stod for 20.000 kr. Herefter blev der også søgt efter kapital blandt byens øvrige indbyggere, og opførelsen af det nye teater blev præsenteret som en borgersag. | Situationen vendte, da en kreds af byens rigeste mænd i 1897 gik sammen om at danne [[Aktieselskabet Aarhus Nye Theater]]. I bestyrelse sad fem mænd med apoteker [[Adolph Vilhelm Joseph Meyer (1835-1909)|Meyer]] som formand og et repræsentantselskab på 12 medlemmer med direktør [[Moritz Rudolph Koppel (1828-1901)|Koppel]] som formand. Derudover blev nedsat et agitationsudvalg med chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]] som formand. Agitationsudvalget skulle især arbejde med at skaffe kapital ved henvendelse til byens højst beskattede borgere. Allerede i maj samme år var der skaffet 132.000 kr., hvoraf storkøbmand [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)|Mønsted]] og etatsråd [[Lars Christian Meulengracht (1837-1903)|Meulengracht]] hver stod for 20.000 kr. Herefter blev der også søgt efter kapital blandt byens øvrige indbyggere, og opførelsen af det nye teater blev præsenteret som en borgersag. | ||
[[Aarhus Byråd]] gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af [[Bispetorvet]], og her blev grundstenen til den nye bygning lagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da ejeren af [[Teatret i Kannikegade|det gamle teater i Kannikegade]], [[Sophus Birck]], solgte teatret til staten, der rev det ned og i stedet opførte et posthus. | [[Aarhus Byråd]] gik med til at afstå en grund i den sydøstlige ende af [[Bispetorvet]], og her blev grundstenen til den nye bygning lagt 12. august 1898. Ambitionerne for den nye bygnings udseende var store, og budgettet blev hurtigt overskredet. Det lykkedes dog gennem fornyet agitation at skaffe endnu mere kapital. Især hjalp det, da ejeren af [[Teatret i Kannikegade|det gamle teater i Kannikegade]], [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)|Sophus Birck]], solgte teatret til staten, der rev det ned og i stedet opførte et posthus. | ||
14. februar 1899 var der kransehejsning, og 15. september 1900 kunne det nye teater - Aarhus Teater - endeligt indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration. | 14. februar 1899 var der kransehejsning, og 15. september 1900 kunne det nye teater - Aarhus Teater - endeligt indvies med en fastlønnet skuespillerstab og administration. | ||
