9.451
redigeringer
Finnebyen: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 6: | Linje 6: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg|thumb|right|220px|Finnebyen. Foto: | [[Fil:Finnebyen (foto Thormas Pedersen og Poul Pedersen).jpg|thumb|right|220px|Finnebyen. Foto: Thomas Pedersen og Poul Pedersen.]] | ||
'''Finnebyen''' er navnet på et træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]] | '''Finnebyen''' er navnet på et boligområde præget af træhusbyggeri nord for [[Hasle]] og vest for [[Charlottehøj]]. Træhusene blev opført i perioden 1947-48 for at afhjælpe den store boligmangel lige efter [[Anden verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]]. Området afgrænses af [[Paludan-Müllers Vej]], [[Slotslyngen]], [[Højlyngen]], [[Allingevej]], [[Østerlarsvej]] og [[Svanekevej]]. | ||
[[Aarhus Kommune]] købte 122 træhuse i Finland, deraf navnet "Finnebyen". De præfabrikerede huse var på godt 52 kvadratmeter. I nogle af husene blev der indrettet børnehave, bibliotek, slagterforretning, mejeriudsalg og brugsforretning og senere også en forsamlingsbygning. Alle husene kom senere i privateje. | |||
=== Finnebyens historie === | |||
Finnebyens små træhuse, der ligger i Bornholmerkvarteret nordvest for Hasle Ringvej, blev opført som nødhjælpsboliger umiddelbart efter 2. Verdenskrig. De første beboere flyttede ind i træhusene i december 1947. I de efterfølgende årtier blev de fleste huse i det populære forstadskvarter udvidet med tilbygninger. | |||
Finnebyens bebyggelsesplan, der er udformet som en trekant, ligger på en svagt skrånende flade. Stedet udmærker sig ved korte, hækomkransede stikveje med farvestrålende træhuse, der er varieret placeret med gavlen eller langsiden mod vejen i intime og ofte overraskende rumforløb. | |||
Det enkelte træhus på 54 m2 har med sin enkle bygningskrop, bræddebeklædningen på klink, de grå eternittage, de omhyggeligt formede indgangspartier og de hvide vinduesrammer de samme karaktertræk, som kendes fra den danske, funktionelle traditions små, murede enfamiliehuse. På den baggrund er de mange tilbygninger set ud fra et arkitektonisk synspunkt betænkelige, fordi husenes proportioner radikalt ændres. Hvor galt det kan gå ses tydeligt, hvor der er tilføjet nye, murede gavle, eller der er bygget til med build-up tag. | |||
Østerlarsvej 17 skiller sig ud med en overbevisende tilbygning, der er formet som en lille selvstændig hytte. Den nye trappe er et fint eksempel på, hvordan indgangspartiet kan udnyttes som et opholdsareal. Men ikke nok med det, med farvevalget, materialevalget og detaljernes udformning er slægtskabet mellem hovedhus og tilbygning på eksemplarisk måde tydeliggjort. | |||
Samlet vurderet er der trods uheldigt vedligehold og arkitektonisk skæmmende tilbygninger stadig værdifulde eksempler på Finnebyens oprindelige miljø og arkitektur. | |||
{{Aarhusarkivet|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Finnebyen}} | |||
== Litteratur og kilder == | |||
* Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997. | |||
* Aarhus Stiftstidende. De første 22 Finnehuse solgt. 09-12-1947. | |||
[[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | [[Kategori: Bolig, byggeri & byplanlægning]] | ||
[[Kategori: Byer & bydele]] | [[Kategori: Byer & bydele]] | ||
