9.515
redigeringer
Rosenvænget: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
m (→Den røde låge) |
mNo edit summary |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Rosenvænget er kendt for sin røde adgangsportal, benævnt "den røde låge" , som anbragtes fra havekolonien ind mod Marselisborg Skov, og som nu er fast samlingspunkt for områdets arrangementer. Lågen blev etableret i 1899 efter konfliktfyldte omstændigheder. | Rosenvænget er kendt for sin røde adgangsportal, benævnt "den røde låge" , som anbragtes fra havekolonien ind mod Marselisborg Skov, og som nu er fast samlingspunkt for områdets arrangementer. Lågen blev etableret i 1899 efter konfliktfyldte omstændigheder. | ||
Sagen om lågen tager sin begyndelse, da der opstår en uoverensstemmelse mellem Aarhus Kommune og ejeren af Vibygård, Leth Espensen, hvis jord havde dannet baggrund for udstykningen af havelodder i Rosenvænget. De nye beboere i Rosenvænget havde behov for adgang til at gå igennem skoven for at komme til byen, og dette adgangsspørgsmål dannede udgangspunkt for en sag det endte i retten. En sag kommunen vandt trods Leth Espensens synspunkt, om at det var en hævdvunden ret at benytte skoven som passage. Det betød, at de nyetablerede beboere skulle tage en omvej omkring Vibygaard for at komme til byen. | Sagen om lågen tager sin begyndelse, da der opstår en uoverensstemmelse mellem Aarhus Kommune og ejeren af Vibygård, [[Christian Leth Espensen]], hvis jord havde dannet baggrund for udstykningen af havelodder i Rosenvænget. De nye beboere i Rosenvænget havde behov for adgang til at gå igennem skoven for at komme til byen, og dette adgangsspørgsmål dannede udgangspunkt for en sag det endte i retten. En sag kommunen vandt trods Leth Espensens synspunkt, om at det var en hævdvunden ret at benytte skoven som passage. Det betød, at de nyetablerede beboere skulle tage en omvej omkring Vibygaard for at komme til byen. | ||
Områdets grundejere henvendte sig til byrådet i juni 1899 for at anmode om en tilladelse til at en afspærret passage gennem skoven blev forsynet med en låge, som kun grundejerne fik nøgler til. På vegne af områdets beboere udfærdigede bogholder Emanuel Nielsen en ydmyg ansøgning med 22 af grundejernes underskrifter. Ansøgning endte med at gøre tilpas stort indtryk på byrådets medlemmer, der gav en midlertidig tilladelse til etableringen af en adgangslåge ud til skovarealerne. | Områdets grundejere henvendte sig til byrådet i juni 1899 for at anmode om en tilladelse til at en afspærret passage gennem skoven blev forsynet med en låge, som kun grundejerne fik nøgler til. På vegne af områdets beboere udfærdigede bogholder Emanuel Nielsen en ydmyg ansøgning med 22 af grundejernes underskrifter. Ansøgning endte med at gøre tilpas stort indtryk på byrådets medlemmer, der gav en midlertidig tilladelse til etableringen af en adgangslåge ud til skovarealerne. | ||
