10.897
redigeringer
URIllum (diskussion | bidrag) m (Links.) |
m (Text replacement - "Thorkild Simonsen" to "Thorkild Simonsen (1926-2022)") |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Efter valget i efteråret 1989 tiltrådte han 1. januar 1990 som rådmand for Magistratens 5. Afdeling med hovedansvaret for de kommunale driftsvirksomheder. For første gang fik magistratsafdelingen en politisk chef med en betydelig teoretisk viden inden for området. Politisk huskes han for, at han undertiden tabte idémæssigt rigtige sager, fordi han fremførte dem, før de var "politisk modne og færdigudviklet". Et eksempel herpå var forslaget om at fusionere [[Aarhus Kommunale Værker|Århus kommunale værker]] og Elselskabet Arke. Forslaget faldt, men blev i modificeret form gennemført i 2000 med dannelsen af NRGi. Hans Schiøtt blev så i øvrigt formand for bestyrelsen i NRGi frem til 2005. | Efter valget i efteråret 1989 tiltrådte han 1. januar 1990 som rådmand for Magistratens 5. Afdeling med hovedansvaret for de kommunale driftsvirksomheder. For første gang fik magistratsafdelingen en politisk chef med en betydelig teoretisk viden inden for området. Politisk huskes han for, at han undertiden tabte idémæssigt rigtige sager, fordi han fremførte dem, før de var "politisk modne og færdigudviklet". Et eksempel herpå var forslaget om at fusionere [[Aarhus Kommunale Værker|Århus kommunale værker]] og Elselskabet Arke. Forslaget faldt, men blev i modificeret form gennemført i 2000 med dannelsen af NRGi. Hans Schiøtt blev så i øvrigt formand for bestyrelsen i NRGi frem til 2005. | ||
Det var Hans Schiøtt, der indførte begrebet "natbusser i Aarhus", og det var ham, der var rådmand, da skraldekonflikten startede. Den konflikt, som siden skabte politisk uro og endte med også at bringe borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-) | Det var Hans Schiøtt, der indførte begrebet "natbusser i Aarhus", og det var ham, der var rådmand, da skraldekonflikten startede. Den konflikt, som siden skabte politisk uro og endte med også at bringe borgmester [[Thorkild Simonsen (1926-2022)]] i vanskeligheder. | ||
I 1994 flyttede han til 2. Afdeling med teknik og miljø, hvor han fortsatte til 31. december 2001. Her var hovedopgaven at gennemføre åbningen af Åen og renovere torve og pladser i midtbyen. Busgadegennembruddet var hans mærkesag. Han fik gennemført den skelsættende byplanidekonkurrence om de bynære havnearealer, og fik udvidet interesseområdet til at dække strækningen fra Risskov i nord til Tangkrogen i syd. Beslutningen var perspektivrig og var således med til at give plads og rum for byens mange arkitektfirmaer. Det var også Hans Schiøtt, der efter succes’en med etablering af [[Årslev Engsø]] fik startet arbejdet med dannelse af [[Egå Engsø]]. Da han ønskede at træde tilbage, sikrede han sig at Louise Gade ville stille op som spidskandidat for Venstre. Louise Gade blev borgmester, og Hans Schiøtt var i sin sidste byrådsperiode hendes stærke og loyale støtte. | I 1994 flyttede han til 2. Afdeling med teknik og miljø, hvor han fortsatte til 31. december 2001. Her var hovedopgaven at gennemføre åbningen af Åen og renovere torve og pladser i midtbyen. Busgadegennembruddet var hans mærkesag. Han fik gennemført den skelsættende byplanidekonkurrence om de bynære havnearealer, og fik udvidet interesseområdet til at dække strækningen fra Risskov i nord til Tangkrogen i syd. Beslutningen var perspektivrig og var således med til at give plads og rum for byens mange arkitektfirmaer. Det var også Hans Schiøtt, der efter succes’en med etablering af [[Årslev Engsø]] fik startet arbejdet med dannelse af [[Egå Engsø]]. Da han ønskede at træde tilbage, sikrede han sig at Louise Gade ville stille op som spidskandidat for Venstre. Louise Gade blev borgmester, og Hans Schiøtt var i sin sidste byrådsperiode hendes stærke og loyale støtte. |
redigeringer