9.515
redigeringer
Sankt Johannes Sogn: Forskelle mellem versioner
m
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary |
mNo edit summary |
||
| Linje 88: | Linje 88: | ||
Sydligst i sognet ligger Østbanegården, opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård]]-strækningen. Østbanegården blev tegnet af N. P. C. Holsøe. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal. Udover ventesal fandtes også billetsalg og kiosk i bygningen. Stationsforstanderen boede tilmed i den øverste etage. Tillige var der også et tilknyttet pakhus samt en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med Aarhus Hovedbanegård, og brændte senere ned. | Sydligst i sognet ligger Østbanegården, opført i 1877 som hovedbanegård for [[Ryombanen|Aarhus-Ryomgård]]-strækningen. Østbanegården blev tegnet af N. P. C. Holsøe. I 1904 blev stueetagen udvidet med en større ventesal. Udover ventesal fandtes også billetsalg og kiosk i bygningen. Stationsforstanderen boede tilmed i den øverste etage. Tillige var der også et tilknyttet pakhus samt en remise til at opbevare togene i, når de ikke kørte. Remisen gik ud af brug, da banen blev integreret med Aarhus Hovedbanegård, og brændte senere ned. | ||
I store perioder omkring 1980'erne stod bygningen tom og var genstand for rygter om nedrivning grundet tanker om at udvide kystvejen med flere spor. Bygningen blev derfor opholdssted for BZ’ere. Dannelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984 endte med at blive redningen for den game banegårdsbygning. Institutionens formål var, at bevare og drive bygningen, og blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Østbanegården blev bevaret og senere gennemrenoveret. Siden har bygningen huset Paustians design- og bolighus samt den Aarhus-baserede bankvirksomhed Lunar. | I store perioder omkring 1980'erne stod bygningen tom, og var genstand for rygter om nedrivning grundet tanker om at udvide kystvejen med flere spor. Bygningen blev derfor opholdssted for BZ’ere. Dannelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984 endte med at blive redningen for den game banegårdsbygning. Institutionens formål var, at bevare og drive bygningen, og blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Østbanegården blev bevaret og senere gennemrenoveret. Siden har bygningen huset Paustians design- og bolighus samt den Aarhus-baserede bankvirksomhed Lunar. | ||
Læs mere her: ''[[Østbanegården]]'' | Læs mere her: ''[[Østbanegården]]'' | ||
| Linje 94: | Linje 94: | ||
===== Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen ===== | ===== Den nordligste den af den historiske havnefront ved Skovvejen ===== | ||
[[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000202074.jpg|350px|thumb|right|Vue over Skovvejen set i retning mod Domkirken.<br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2012, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet. Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet. Skovvejen er en indfaldsvej, der forbinder Østbanetorvet med [[Dronning Margrethes Vej]] og [[Trøjborgvej]]. Skovvejen blev oprindeligt kaldt "Vejen til Grenaa" eller "Grenaa Landevej" og udgik dengang fra [[Mejlgades port]], hvorfra den fulgte kysten neden for Riis Skov. Derfor blev den også tidligere kaldt "Strandvejen". Vejens nuværende forløb skyldes blandt andet, at store jordskred ved Riis Skov i begyndelsen af 1800-tallet medførte en omlægning af vejen, så den førte vest om skoven. På strækningen ses adskillige etageejendomme, hvoraf flere er udført med klassiske træk fra slutningen af 1800-tallet samt en række byhuse i 2-3 plan der præger afslutningen af strækningen mod Trøjborgvej. | |||
Læs mere her: ''[[Den historiske havnefront]]'' | Læs mere her: ''[[Den historiske havnefront]]'' | ||