9.515
redigeringer
Østbanegården: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
→Bygningen uden banegården
mNo edit summary |
|||
| Linje 38: | Linje 38: | ||
I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var, at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | I begyndelsen af 1980’erne stod bygningen foran nedrivning. Den var efterhånden forfaldet, og man ønskede at udvide [[Kystvejen]] foran bygningen med flere spor. Det førte til, at en gruppe byrådsmedlemmer begyndte at undersøge bygningens historie for at modarbejde nedrivningen. Resultatet blev oprettelsen af ”Den Selvejende Institution Østbanegården” i 1984. Dens formål var, at bevare og drive bygningen. Institutionen blev ledet af et repræsentantskab bestående af rådmænd og byrådsmedlemmer på tværs af partigrænserne. Der indgik også flere fremtrædende fagfolk indenfor arkitektur- og museumsverdenen. | ||
Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med Paustian, som i | Efter flere møder med trafikministeren fik institutionen lov til at drive bygningen med Aarhus Kommune som lejer. Bygningen blev sat i stand for to millioner kroner. Institutionen fik lov at fremleje bygningen indtil 2020. Det var nødvendigt at søge en række fonde om tilskud til renovering af bygningen og til de projekter, som man ønskede at bruge bygningen til. I 1988 var renoveringen færdig, og indretningsarkitektfirmaet ''Indretning på Østbanen'' flyttede ind i bygningen. Firmaet fusionerede i 2000 med Paustian, som i befandt sig i bygningen indtil 2019. Efter blot tre uger på markedet flyttede den Aarhus-baserede teknologivirksomhed og nye bank Lunar ind i den gamle banegård. | ||
== Østbanegården på AarhusArkivet == | == Østbanegården på AarhusArkivet == | ||
