662
redigeringer
Frederiksgade 79: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
No edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Frederiksgade_79.jpg| | [[Fil:Frederiksgade_79.jpg|350px|thumb|right|Forbygningen til Frederiksgade 79. Foto: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
<div class="tright">{{#display_map: | <div class="tright">{{#display_map: | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]]. | I 1757 købte købmanden [[Peder Michelsen Herskind (1738-1826)|Peder Michelsen Herskind]] ejendommen af Haarbyes datter, Anne Marie Haarbye, og i 1771 købte han også naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77). Også bindingsværkshuset i baggården blev udvidet mod vest med 11 nye fag, så det fik den længde det har i dag. Herskind var en del af en prominent købmandsslægt, der besad ejendommen i tre generationer. Sønnen [[Michel Pedersen Herskind (1774-1824)|Michel Pedersen Herskind]] ombyggede i 1816 hovedbygningen i nyklassicistisk empirestil, mens hans søn, rådmand [[Peter Herskind (1804-1891)|Peter Herskind]] byggede et brændevinsbrænderi i gården. I 1852 solgte Peter Herskind gården til endnu en købmand, [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]]. | ||
[[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg| | [[Fil:Hans_Hartvig_Seedorff_stræde_18E.jpg|375px|thumb|right|Bindingsværkshuset i baggården bag Frederiksgade 79. Idag Hans Hartvig Seedorffsstræde 18E. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
=== Senere ejere === | === Senere ejere === | ||
Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen. | Herefter skiftede ejendommen hænder flere gange. I 1855 købte købmanden [[J. P. Petersen]] den af Røse, men han gik fallit i 1864. Ejendommen blev nu delt, således at købmanden [[Johan Christian Pantliz Wilde Spliid (1830-1896)|Johan Christian Pantlitz Wilde Spliid]] købte naboejendommen (i dag Frederiksgade 75-77), mens [[Aarhus Stift|stiftamtmand]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] købte nr. 79. Dahl byggede den tredje etage på den østlige del af bindingsværkshuset i gården, som han benyttede som kontor. Hans enke solgte i 1875 huset til oberst [[Sophus Julius Neergaard]], chef for [[3. Dragonregiment]]. Neergaard udlejede bindingsværkshuset i baggården, bl.a. til [[Elise Brock]], der hver torsdag eftermiddag en årrække i 1880’erne underviste elever i tegning og maling i bygningen. | ||
