10.894
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 18: | Linje 18: | ||
I 1897 opførtes en ny og imponerende pavillon med anseeligt tårn, tegnet af slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]], der var Christiansborgs bygmester. Den blev opført i maurisk stil og var bygget af cedertræ. Der gik dog hurtigt svamp i træet, og det skulle efter sigende have været en lettelse for Aarhus Kommune, da den d. 22. februar 1908 brændte ned til grunden ligesom sin forgænger. Det var dog ikke sådan, byen borgere følte om tabet af pavillonen. Victor Jensen, der har skrevet et hæfte om Vennelysts historie, erindrer branden således: | I 1897 opførtes en ny og imponerende pavillon med anseeligt tårn, tegnet af slotsarkitekt [[Thorvald Jørgensen]], der var Christiansborgs bygmester. Den blev opført i maurisk stil og var bygget af cedertræ. Der gik dog hurtigt svamp i træet, og det skulle efter sigende have været en lettelse for Aarhus Kommune, da den d. 22. februar 1908 brændte ned til grunden ligesom sin forgænger. Det var dog ikke sådan, byen borgere følte om tabet af pavillonen. Victor Jensen, der har skrevet et hæfte om Vennelysts historie, erindrer branden således: | ||
: ''"Det var et storslaaet skue, som ingen, der saa det, nogensinde vil glemme. Hele den store pavillon var omspændt af flammer, og en tyk røg vældede op. Klokken var 21, og allerede to timer senere styrtede det store tårn sammen med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.<br>Men det var med sorg, vi der fra. En af byens seværdigheder var jævnet med jorden og rejste sig aldrig mere."'' | : ''"Det var et storslaaet skue, som ingen, der saa det, nogensinde vil glemme. Hele den store pavillon var omspændt af flammer, og en tyk røg vældede op. Klokken var 21, og allerede to timer senere styrtede det store tårn sammen med et tordnende brag, og millioner af gnister slog op som det pragtfuldeste fyrværkeri, der nogensinde er afbrændt i Vennelyst.<br>Men det var med sorg, vi gik der fra. En af byens seværdigheder var jævnet med jorden og rejste sig aldrig mere."'' | ||
I 1909 blev værtsskabet i Vennelysts restauration overtaget af Hans Peter Olsen, der før havde været restauratør ved Pavillonen i Risskov. I sensommeren 1910 fik han opstillet en friluftscene, der gav mulighed for en bedre afvikling af den årlige sommerrevy, end man havde kunne tidligere. Hidtil havde man nemlig måtte opføre revyerne i en gammel fjællebod, der lå bag stedets restaurant. I den første sommerrevy på den nye friluftsscene blev visen ''Fra Vennelyst til Varna'', en satirisk gennemgang af tidens forlystelsesliv, opført. | I 1909 blev værtsskabet i Vennelysts restauration overtaget af Hans Peter Olsen, der før havde været restauratør ved Pavillonen i Risskov. I sensommeren 1910 fik han opstillet en friluftscene, der gav mulighed for en bedre afvikling af den årlige sommerrevy, end man havde kunne tidligere. Hidtil havde man nemlig måtte opføre revyerne i en gammel fjællebod, der lå bag stedets restaurant. I den første sommerrevy på den nye friluftsscene blev visen ''Fra Vennelyst til Varna'', en satirisk gennemgang af tidens forlystelsesliv, opført. |
redigeringer