787
redigeringer
Paradisgades Skole: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
TNK (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt | En lodtrækning blev afgørende for, at byens nye nordre byskole fik navn efter gaden. Nogle mente, at den nye gade mellem [[Studsgade]] og [[Nørregade]] hen over den gamle Paradisgårds jord skulle hedde Nørre Tværgade, men flertallet var ikke i hus, hvorfor der måtte trækkes lod. Paradiset fik sin ret, og 1. november 1862 indviedes arkitekt og murermester Carl Steinbrenners smukke skolehus. Dette var bygget i to etager af røde mursten, og nygotiske gavle mod gaden skulle signalere nye tider for århusiansk skolepolitik. | ||
Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål. | Kommunen havde som bygherre valgt en sidekorridorløsning, som skulle vise sig at blive enestående i århusiansk skolearkitektur. Her var der plads til otte klasser, og fordelt med fire i stuen til drengene og fire på første sal til pigerne var Paradisgades Skole fra starten også mindre end de skoler, der fulgte efter. Mindre, men også for lille i forhold til byens stærkt stigende børnetal. Allerede 1868 tilbyggedes en sydlig sidebygning svarende til den oprindelige i nord, og i 1875 kom et fritliggende gymnastikhus til, der som byens foreløbig eneste skulle stå åben for alle byens drenge. Gymnastikken var endnu ikke blevet et fag for piger, og det var da også kun friskolens og borgerskolens ældste drenge, der havde det nye fag på skemaet. I 1890 var skolen med ca. 1000 elever større end både før og siden, og det var ved denne tid, skolen nærmest, sammen med skolen i [[Valdemarsgade]], blev tvunget til at indføre bespisning af fattige elever i en kælder, som langt fra var tænkt anvendt til dette formål. | ||
