10.897
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Fredens Torv er sammenhængende med [[Fredensgade]] og er ét af flere senklassicistiske torve- og gadeanlæg, der blev anlagt i Aarhus efter 1849. Det er samtidig det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden. | Fredens Torv er sammenhængende med [[Fredensgade]] og er ét af flere senklassicistiske torve- og gadeanlæg, der blev anlagt i Aarhus efter 1849. Det er samtidig det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden. | ||
Aarhus var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk, der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter – den såkaldte ''konsumtion''. Byen måtte derfor udvides uden for den gamle bygrænse, og området ved Fredens Torv blev én af flere byvækstretninger. Både torvet og Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, hvor man var lettet over, at fremmede | |||
der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter | tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | ||
– konsumtion. | |||
byvækstretninger. | |||
i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen | |||
af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen | |||
tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade | |||
var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen | |||
blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | |||
[[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg| | [[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|350px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]] | ||
===Geografi=== | ===Geografi=== | ||
Fredens Torv er forbundet med [[Mindegade]] med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten [[Mindeport]] stod, samt med [[Mindebrogade]] i retning af [[Aarhus Å]] mod øst | Fredens Torv er forbundet med [[Mindegade]] med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten [[Mindeport]] stod, samt med [[Mindebrogade]] i retning af [[Aarhus Å]] mod øst. Derfra er der forbindelse med [[Skolegade]] og det gamle købstadcentrum. Torvet fortsættes mod vest i den samtidigt anlagte [[Fredensgade]]. Fredensgade følger historisk den østlige afgrænsning af parcellerne i [[Søndergade]] (udlagt i 1854) og [[Amaliegade]] (udlagt efter 1854). I den store rektangel syd for Fredensgade og Fredens Torv har [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes fabrikker]] holdt til, men i dag ligger [[Aarhus Politigård|Politigården]] og diverse erhvervsbygninger på området. | ||
===Forhistorie=== | ===Forhistorie=== | ||
Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området | Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området en del af bymarken, der lå uden for Aarhus Købstad, og var kun sparsomt bebygget. Den nærmeste bebyggelse havde forbindelse med [[Mindegade]] og dermed passagen fra [[Skolegade]] hen over [[Aarhus Å|åen]] og ned til de nyere havnemoler ved [[Dynkarken]] og [[Spanien]]. | ||
Mindegades største ejendom var adelsgården [[Trods Katholm]] fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes | Mindegades største ejendom var adelsgården [[Trods Katholm]] fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes en lang sidelænge til gården for handelshuset [[Mussmann & Schwedler]], og i 1847 lod brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen [[Fredens Torv 1-3]]. | ||
===Konsortiet=== | ===Konsortiet=== | ||
Fredens Torv og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] (1789-1857), amtmand, prokurator, politiker og godsejer af [[Moesgaard]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] (1807-1872) og prokurator og embedsmand [[Jens Christian Hee (1806-1861)|Jens Christian Hee]] (1806-1861). | |||
Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning | Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning og satte samtidig sine tofter ved [[Jægergården|Jægergårdsmarken]] til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det nævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]: | ||
''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”'' | ''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”'' | ||
redigeringer