Anonym

Fredens Torv: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
168 bytes tilføjet ,  10. august 2022
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 3: Linje 3:
Fredens Torv er sammenhængende med [[Fredensgade]] og er ét af flere senklassicistiske torve- og gadeanlæg, der blev anlagt i Aarhus efter 1849. Det er samtidig det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden.
Fredens Torv er sammenhængende med [[Fredensgade]] og er ét af flere senklassicistiske torve- og gadeanlæg, der blev anlagt i Aarhus efter 1849. Det er samtidig det første planlagte bykvarter i Aarhus uden for købstadsgrunden.


Byen var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk,
Aarhus var i midten af 1800-tallet blevet fuldt bebygget inden for det plankeværk, der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter – den såkaldte ''konsumtion''. Byen måtte derfor udvides uden for den gamle bygrænse, og området ved Fredens Torv blev én af flere byvækstretninger. Både torvet og Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen, hvor man var lettet over, at fremmede
der afgrænsede den som følge af ordningen med at opkræve forbrugsafgifter
tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].
– konsumtion. Området ved Fredens Torv blev nu en af flere
byvækstretninger. Torvet og gaden af samme navn blev anlagt og navngivet
i 1850. Navnet er udtryk for den optimisme, der herskede efter afslutningen
af 1. slesvigske krig, også kaldet Treårskrigen. Man var lettet over, at fremmede
tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade
var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen
blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]].


[[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|400px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]]
[[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|350px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]]


===Geografi===
===Geografi===
Fredens Torv er forbundet med [[Mindegade]] med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten [[Mindeport]] stod, samt med [[Mindebrogade]] i retning af [[Aarhus Å]] mod øst, og derfra er der forbindelse med [[Skolegade]] og det gamle købstadcentrum. Torvet fortsættes mod vest i den samtidigt anlagte [[Fredensgade]]. Fredensgade følger historisk den østlige afgrænsning af parcellerne i [[Søndergade]] (udlagt 1854) og [[Amaliegade]] (udlagt efter 1854). I den store rektangel syd for Fredensgade og Fredens Torv har [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes fabrikker]] holdt til, i dag ligger [[Aarhus Politigård|Politigården]] sammen med diverse erhverv på området.
Fredens Torv er forbundet med [[Mindegade]] med retning mod havnen mod sydøst, hvor byporten [[Mindeport]] stod, samt med [[Mindebrogade]] i retning af [[Aarhus Å]] mod øst. Derfra er der forbindelse med [[Skolegade]] og det gamle købstadcentrum. Torvet fortsættes mod vest i den samtidigt anlagte [[Fredensgade]]. Fredensgade følger historisk den østlige afgrænsning af parcellerne i [[Søndergade]] (udlagt i 1854) og [[Amaliegade]] (udlagt efter 1854). I den store rektangel syd for Fredensgade og Fredens Torv har [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroes fabrikker]] holdt til, men i dag ligger [[Aarhus Politigård|Politigården]] og diverse erhvervsbygninger på området.


===Forhistorie===
===Forhistorie===
Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området sparsomt bebygget og var en del af bymarken. Det lå uden for købstadgrunden. Den nærmeste bebyggelse havde forbindelse med Mindegade og dermed passagen fra Skolegade hen over åen og ned til de nyere havnemoler ved [[Dynkarken]] og [[Spanien]].  
Forud for anlæggelsen af Fredens Torv var området en del af bymarken, der lå uden for Aarhus Købstad, og var kun sparsomt bebygget. Den nærmeste bebyggelse havde forbindelse med [[Mindegade]] og dermed passagen fra [[Skolegade]] hen over [[Aarhus Å|åen]] og ned til de nyere havnemoler ved [[Dynkarken]] og [[Spanien]].  


Mindegades største ejendom var adelsgården [[Trods Katholm]] fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes således en lang sidelænge til gården for handelshuset [[Mussmann & Schwedler]], og i 1847 lod brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen Fredens Torv 1-3.
Mindegades største ejendom var adelsgården [[Trods Katholm]] fra 1606, som kom til at præge Fredens Torvs ene side. I 1816 opførtes en lang sidelænge til gården for handelshuset [[Mussmann & Schwedler]], og i 1847 lod brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] opføre et imponerende treetagers pakhus med facade i grundmur og stadig synligt bindingsværk mod gården. Det har i dag adressen [[Fredens Torv 1-3]].


===Konsortiet===
===Konsortiet===
Torvet og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] (1789-1857), amtmand, prokurator, godsejer af [[Moesgaard]] og politiker [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] (1807-1872) og prokurator og embedsmand [[J. Chr. Hee]] (1806-1861).
Fredens Torv og Fredensgade blev disponeret af et interessentskab ejet af tre mand: Brændevinsbrænder [[Søren Thomsen]] (1789-1857), amtmand, prokurator, politiker og godsejer af [[Moesgaard]] [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)|Torkild Christian Dahl]] (1807-1872) og prokurator og embedsmand [[Jens Christian Hee (1806-1861)|Jens Christian Hee]] (1806-1861).


Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning. Han satte samtidig sine tofter ved Jægergårdsmarken til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det nævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:  
Thomsen var ejer af jorden i området og desuden ejer af Trods Katholm. Han afviklede i 1846 sin oprindelige forretning og satte samtidig sine tofter ved [[Jægergården|Jægergårdsmarken]] til salg, hvorved han igangsatte hele udstykningen. Tofterne blev således overtaget af det nævnte interessentskab, der også købte Trods Katholm (som Thomsen senere overtog alene og satte til salg i 1853). Thomsen opførte i 1847 desuden det nævnte pakhus på torvet, hvorefter han lod følgende indrykke i [[Århus Stiftstidende]]:  
''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''
''”Nogle Kornlofter i mit nye Pakhuus ere at faae tilleie. Aarhuus, den 26. December 1848, S. Thomsen.”''


10.897

redigeringer