11.554
redigeringer
Fredens Torv: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)"
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Hans Wilhelm Schrøder" to "Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)") |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade | tropper havde forladt byen. Torvet og den tilstødende Fredensgade | ||
var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen | var sandsynligvis udlagt af landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]]. Arkitekturen | ||
blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder]]. | blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | ||
[[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|400px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]] | [[Fil:B775100_CD0120_051895.jpg|400px|thumb|right|Fredens Torv fotograferet 1905, A.E. Ebbesen, Den Gamle By.]] | ||
| Linje 41: | Linje 41: | ||
===Anlæggelsen og urealiserede planer om en gade mere=== | ===Anlæggelsen og urealiserede planer om en gade mere=== | ||
Undersøgelser har vist, at det første hus blev bygget til Hee i 1849 og var tegnet af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]]. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester og skibsbygmester H. Thomsen og købmand [[Andreas Malling]]. | Undersøgelser har vist, at det første hus blev bygget til Hee i 1849 og var tegnet af arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. Andre ejendomme blev opført af håndværksmester og skibsbygmester H. Thomsen og købmand [[Andreas Malling]]. | ||
Århus Stiftstidende beskrev 4. oktober 1853, at konsortiet bag Fredens Torv havde planer om at anlægge endnu en gade: ''"paralel med Fredensgade, i Skillelinien med Hr. Kbm. Schandorffs Toft, at anlægge en lignende Gade, der saaledes vilde faae Udløb til Fiskergade lige for Fiskerbroen, som let omdannes til en Kjørebro."'' Avisen vurderede, at dette ville blive en ''"særdeles heldig Communicationslinie med Byens Midtpunkt."'' Disse planer blev forpurret af anlæggelsen af [[Søndergade]]. Avisen fandt, at Søndergade ville tilintetgøre ''"al Formitet for Anlægget"'', dvs. at der allerede i samtiden var blik for Fredens Torv/Fredensgades særlige plan. | Århus Stiftstidende beskrev 4. oktober 1853, at konsortiet bag Fredens Torv havde planer om at anlægge endnu en gade: ''"paralel med Fredensgade, i Skillelinien med Hr. Kbm. Schandorffs Toft, at anlægge en lignende Gade, der saaledes vilde faae Udløb til Fiskergade lige for Fiskerbroen, som let omdannes til en Kjørebro."'' Avisen vurderede, at dette ville blive en ''"særdeles heldig Communicationslinie med Byens Midtpunkt."'' Disse planer blev forpurret af anlæggelsen af [[Søndergade]]. Avisen fandt, at Søndergade ville tilintetgøre ''"al Formitet for Anlægget"'', dvs. at der allerede i samtiden var blik for Fredens Torv/Fredensgades særlige plan. | ||
| Linje 53: | Linje 53: | ||
[[Niels Jørgen Israelsen]] har i Den Gamle Bys Årbog 1967 angivet, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget. Han flyttede dog først permanent til byen i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel. | [[Niels Jørgen Israelsen]] har i Den Gamle Bys Årbog 1967 angivet, at landinspektør [[Troels Wilhelm Honum]] tegnede gadeanlægget. Han flyttede dog først permanent til byen i 1850, men det udelukker selvfølgelig ikke, at han kan have fået denne opgave. Uanset hvad var det første gang, man tegnede en ny bydel. | ||
Husene ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder]]. Han tegnede selv nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre huse. Husene har pudsede facader. Bindingsværkets dage var talte. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus. | Husene ligger som trukket efter en snor med facaderne i samme afstand fra gaden. Det er en klassicistisk, moderne tankegang. Arkitekturen blev præget af arkitekten [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. Han tegnede selv nogle af husene i en enkel, symmetrisk og klassicistisk stil, og hans eksempel smittede af på andre huse. Husene har pudsede facader. Bindingsværkets dage var talte. Resultatet blev det første næsten gennemplanlagte bykvarter i Aarhus. | ||
Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og Fredensgade. | Mod torvets vestside finder man de ældste eksempler i Aarhus på dybe grunde med forhus, mellemhus og baghus. Det gælder for de ejendommene, der blev anlagt i skellet mellem torvet og den senere [[Søndergade]] lige ved overgangen mellem Fredens Torv og Fredensgade. | ||
| Linje 80: | Linje 80: | ||
===Bygninger og personer=== | ===Bygninger og personer=== | ||
* '''Fredens Torv 1''', [[Trods Katholm]], er en fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3). I de siden 1970 fredede baghuse og fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]]. | * '''Fredens Torv 1''', [[Trods Katholm]], er en fredet bygning, der tidligere har haft adresse på [[Mindegade|Mindegade 4]], men i dag har adresse på Fredens Torv 1 (med baghuse Fredens Torv 1-3). I de siden 1970 fredede baghuse og fredede pakhus [[Fredens Torv 3A]] har forskellige førende købmænd og handelshuse holdt til, bl.a. [[Edwin Friedleif Rahr]], sønnen [[Viggo Ludvig Rahr]] og [[Brødrene Kier A/S]]. | ||
* '''Fredens Torv 6''', opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder. I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet. | * '''Fredens Torv 6''', opført 1850, var bolig for prokurator J. Chr. Hee og tegnet af Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888). I huset havde [[Sophie Pætges (1845-1914)]] børnehave 1900-1902. Ejendommen fik i 1942 tilføjet en ekstra etage, hvorved det klassicistiske udtryk blev forringet. | ||
* Hjørneejendommen '''Fredens Torv 7''' og [[Fredensgade | Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder, der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | * Hjørneejendommen '''Fredens Torv 7''' og [[Fredensgade | Fredensgade 9]] (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]] og ”hedens opdyrker” [[Enrico Mylius Dalgas]]. 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at [[Aarhus Telegrafstation]] flyttede til arkitekt '''Schrøders gård'''. [[Fengers Skole]] blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år. | ||
* '''Fredens Torv 8''' opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | * '''Fredens Torv 8''' opførtes af murermester [[Anthon Preis]] i 1856. Huset rummede [[Postvæsenet i Aarhus |byens posthus]] ca. 1870-1905. Huset har en port i hver side; den ene giver adgang til [[Posthussmøgen]]. Fra 1912 hjemsted for [[Laurids Gottlieb Glass]]' vognmandsfirma. | ||
* '''Fredens Torv 10''' opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | * '''Fredens Torv 10''' opført af kæmner [[A. Langballe]] i 1857. Den klassicistiske facade er i dag delvis udvasket, men proportionerne er intakte. | ||
* '''Fredens Torv 12''' var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder]]. | * '''Fredens Torv 12''' var bolig for en af byens absolutte matadorer, grosserer [[Louis Hammerich]] (1859-1931). Det blev opført af købmand [[Andreas Malling]] i 1853. [[Jens Christian Seidelin (1827-1888)|Jens Christian Seidelin]] grundlagde i 1854 sit firma med varer fra England og solgte det i 1884 videre til Hammerich for 35.000 kr. Husets klassiske tredelte facade og det nære naboskab gør, at det tilskrives arkitekt [[Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888)]]. | ||
* Se også [[Fredensgade | Fredensgade 18]] | * Se også [[Fredensgade | Fredensgade 18]] | ||
* Se også [[Fredensgade | Fredensgade 20]] | * Se også [[Fredensgade | Fredensgade 20]] | ||
