12.034
redigeringer
Aarhus Politi: Forskelle mellem versioner
→Politivagter
m (Text replacement - "Jørgen Nielsen" to "Jørgen Nielsen (1789-1853)") |
|||
| (6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.157226420962274, 10.211476660598677~[[Aarhus Politi, det tidligere rådhus]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.157226420962274, 10.211476660598677 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset. | '''Aarhus Politi''' er gået fra at bestå af en politimester og et par politibetjente til mange hundrede, i takt med at byen er vokset. | ||
| Linje 24: | Linje 32: | ||
Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin|Magasin du Nord]]). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54). | Da det ikke lykkedes at finde en grund til den planlagte politistation, flyttede politiet i 1871 til bedre beliggende lokaler i stueetagen af en ejendom i [[Immervad]] 4 (nu [[Magasin|Magasin du Nord]]). Imidlertid blev lejenålet sagt op efter fire år, da ejeren ønskede at rive bygningen ned og opføre en boghandel. I 1875 måtte politiet derfor flytte ind i den langt ringere placerede ejendom Ågade 15 (nu [[Åboulevarden|Aaboulevarden]] 54). | ||
=== Politiet overtager Rådhuset === | === Politiet overtager Rådhuset === | ||
| Linje 39: | Linje 38: | ||
I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | I 1900 løste man de stigende pladsproblemer ved at leje en lejlighed på 1. sal i [[Mejlgade]] 2 til kontor for politimesteren og politikammer. I 1902 inddrog man så amtsrådssalen til ekspeditionslokale. I forbindelse med opførelsen af et nyt ting- og arresthus i 1906 besluttede byrådet at indrette samlingsstue og detention i stueetagen af det gamle arresthus, mens 1. sal kom til at huse politimesteren, politikammeret og et fotoatelier til forbryderfotos. Højre-gruppen var dog helst fri for synet af berusede personer ved rådhuset og ville have erstattet arresthuset med en ”skøn have”. | ||
I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden | I 1907 blev politiet flyttet over i rådhusets lysere østfløj for at skabe sammenhæng med samlingsstuen, som kom til at ligge ud mod Mejlgade, da der skulle opføres en lukket gård ud for detentionen i vestenden, hvor der også blev hundegård. I 1913 ønskede politimesteren at leje ekstra lokaler i [[Frichs fabrikken|Frichs gamle fabrik]] på hjørnet af [[Søndergade]] og [[Sønder Allé]], men i byrådet frygtede man, at et rend af prostituerede ville skæmme gaden. I stedet lod man politiet få det meste af stueetagen ved at flytte nogle kommunekontorer til Mejlgade 4. Ifølge borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] var det nemlig på langt sigt planen at bygge et nyt rådhus og lade det gamle blive politistation. I 1941 kunne politiet overtage hele bygningen, da byrådet og forvaltningen flyttede over i [[Aarhus Rådhus|det nye rådhus]]. Under [[Anden Verdenskrig i Aarhus|2. Verdenskrig]] brugte Gestapo politistationen som hovedkvarter, efter at politiet var blevet interneret i 1944. | ||
[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | [[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg|300px|thumb|right|[[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|Aarhus Rådhus]] i 1907]] | ||
| Linje 52: | Linje 51: | ||
Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt. | Aarhus var efterhånden blevet så stor at det var nødvendigt at have politi flere steder i byen. I Aarhus politis beretning for 1916 omtales tre politvagter. Den første var politimesterens kontor og politikammeret i ting- og arresthuset på Vester Allé, som før 1906 lå i en lejlighed på 1. sal af Mejlgade 2. Den anden lå på [[Christiansbjerg]] og blev nedlagt i 1948. Den tredje lå i [[Aarhus Toldkammer|den gamle toldbod]] på [[Aarhus Havn]], men blev flyttet flere gange, indtil den blev nedlagt i 1972. I 1945 blev der også oprettet en vagt på [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegården]], som blev nedlagt som den sidste af politivagterne i 1974. Indtil politiet i 1983 flyttede ind i Politigården i [[Ridderstræde]], havde politiet desuden adskillige afdelinger rundt om i byen, da rådhuset skulle vise sig for trangt. | ||
[[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester Bernt August Goll]] | [[Fil:Bernt August Goll.jpg|300px|thumb|right|Politimester [[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]]]] | ||
=== Første plan om en politigård === | === Første plan om en politigård === | ||
| Linje 82: | Linje 81: | ||
=== Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | === Byfogder og politimestre i Aarhus 1701-1919 === | ||
* [[Oluf Andersen Løche]] 1701-1732 | * '''[[Oluf Andersen Løche]]''' 1701-1732 | ||
* [[Oluf Løche]] 1732-1750 | * '''[[Oluf Løche]]''' 1732-1750 | ||
* [[Peder Ponick]] 1750-1751 | * '''[[Peder Ponick]]''' 1750-1751 | ||
* [[Georg Hass]] 1751-1774 | * '''[[Georg Hass]]''' 1751-1774 | ||
* [[Claus Sørensen Trane]] 1774-1784 | * '''[[Claus Sørensen Trane (1728-1784)|Claus Sørensen Trane]]''' 1774-1784 | ||
* [[Christen Fellumb (1753 - 1825)]] 1784 (konstitueret) | * '''[[Christen Fellumb (1753 - 1825)|Christen Fellumb]]''' 1784 (konstitueret) | ||
* [[Niels Hviid]] 1784-1801 | * '''[[Niels Hviid]]''' 1784-1801 | ||
* [[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius (1767-1824)]] 1801 (konstitueret) | * '''[[Jørgen Carsten Bloch Borchsenius (1767-1824)|Jørgen Carsten Bloch Borchsenius]]''' 1801 (konstitueret) | ||
* [[Christopher Andreas Petersen]] 1801-1808 | * '''[[Christopher Andreas Petersen]]''' 1801-1808 | ||
* [[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)]] 1809-1818 | * '''[[Jens Leegaard Schumacher (1770-1829)|Jens Leegaard Schumacher]]''' 1809-1818 | ||
* [[Niels Anton Bjørn]] 1808 (konstitueret) | * '''[[Niels Anton Bjørn (1772-1821)|Niels Anton Bjørn]]''' 1808 (konstitueret) | ||
* [[Hans Astrup Fleischer]] 1818-1847 | * '''[[Hans Astrup Fleischer (1785–1847)|Hans Astrup Fleischer]]''' 1818-1847 | ||
* [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]] 1848-1853 | * '''[[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]''' 1848-1853 | ||
* [[Hans Rudolph von Scholten]] – 1853-1866 | * '''[[Hans Rudolph von Scholten]]''' – 1853-1866 | ||
* [[Louis Hammerich]] 1867-1877 | * '''[[Louis Hammerich]]''' 1867-1877 | ||
* [[Christian Julius Thorup]] 1878-1895 | * '''[[Christian Julius Thorup]]''' 1878-1895 | ||
* [[Christian Magdalus Jespersen]] 1895-1908 | * '''[[Christian Magdalus Jespersen (1852-1914)|Christian Magdalus Jespersen]]''' 1895-1908 | ||
* [[Bernt August Goll (1866-1936)]] 1908-1919 | * '''[[Bernt August Goll (1866-1936)|Bernt August Goll]]''' 1908-1919 | ||
=== Politimestre i Aarhus 1919-2007 === | === Politimestre i Aarhus 1919-2007 === | ||
* [[Christian Kiørboe]] 1919-1931 | * '''[[Christian Kiørboe]]''' 1919-1931 | ||
* [[Einar Hoeck]] 1931-1961 | * '''[[Einar Hoeck (1891-)|Einar Hoeck]]''' 1931-1961 | ||
* '''[[Tage Bækgård]]''' 1991-2002 | |||
* [[Tage Bækgård]] 1991-2002 | * '''[[Jørgen Illum]]''' 2002-2007 | ||
* [[Jørgen Illum]] 2002-2007 | |||
=== Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- === | === Politidirektører for Østjyllands Politi 2007- === | ||
* [[Jørgen Illum]] 2007-2015 | * '''[[Jørgen Illum]]''' 2007-2015 | ||
* [[Helle Kyndesen]] 2015- | * '''[[Helle Kyndesen]]''' 2015- | ||
== Litteratur og kilder == | |||
* Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010. | * Henrik Stevnsborg: Politi 1682-2007, Samfundslitteratur 2010. | ||
* Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68. | * Poul Ruggaard Porse: "Fra Rådhusstræde til Ridderstræde", Århus-Årbog 1984, s. 56-68. | ||