10.894
redigeringer
Aarhus Rutebilstation: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Herbert Jensen" to "Herbert Jensen (1919-1967)"
Maja1293 (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "Herbert Jensen" to "Herbert Jensen (1919-1967)") |
||
| Linje 52: | Linje 52: | ||
=== En atomsikker rutebilstation === | === En atomsikker rutebilstation === | ||
Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen|Blach Petersen]], [[Herbert Jensen]] og [[Malling Pedersen]]. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod [[Fredensgade]] og langs [[Sønder Allé]] en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter. | Det ny rutebilstation blev tegnet af de unge arkitekter [[Knud Blach Petersen|Blach Petersen]], [[Herbert Jensen (1919-1967)]] og [[Malling Pedersen]]. Det første forslag til 2,3 mio. kr. havde en treetagers hovedbygning ud mod [[Fredensgade]] og langs [[Sønder Allé]] en perron med en godsbro, hvorfra man kunne læsse godset ud på tagene af rutebilerne. I 1954 endte man med at opføre den nuværende rutebilstation, som var 1 mio. billigere end det første projekt. Der blev kun råd til en lille grøn-hvid bygning i to etager og en benzintank på hjørnet af Fredensgade og Ny Banegårdsgade. Ved at spærre Ny Banegårdsgade og skrotte godsekspeditionen blev der til gengæld plads til flere rutebiler og til at udvide Fredensgade og Sdr. Allé med fire meter. | ||
Den billige løsning skyldtes, at indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 m tykt betonloft, som skulle kunne modstå en fuldtræffer fra en russisk ”atom-kanon”. | Den billige løsning skyldtes, at indenrigsministeriet havde forbudt kommunen at stille byggegaranti, så man kun kunne støtte projektet med en lejenedsættelse. En ældre plan om underjordiske holdepladser havde man også måttet opgive. Under stationen opførte Civilforsvaret nemlig Danmarks første atomsikre garageanlæg og beskyttelsesrum med et 1,35 m tykt betonloft, som skulle kunne modstå en fuldtræffer fra en russisk ”atom-kanon”. | ||
