10.897
redigeringer
Aarhus Mølle: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)"
m (Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)") |
m (Text replacement - "Ernst August Weis" to "Ernst August Weis (1848-1912)") |
||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873. | Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873. | ||
Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis]], begyndte at afhænde møllens jorde. | Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, [[Ernst August Weis (1848-1912)]], begyndte at afhænde møllens jorde. | ||
I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville levere videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. [[Mølleparken]] og det tidligere [[Biblioteket i Mølleparken|Aarhus Folkebibliotek]] er dermed en direkte konsekvens at Weis' aftale med kommunen. | ||
| Linje 36: | Linje 36: | ||
Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008. | Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, [[Bertha Magdalene Weis]], førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå [[Aarhus Museum]] blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "[[Huset]]", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008. | ||
I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926. | I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn [[Ernst August Weis (1848-1912)]]. Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926. | ||
=== Møllenavne i Aarhus by === | === Møllenavne i Aarhus by === | ||
