10.897
redigeringer
Kystvejen 25: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)"
m (Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)") |
|||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 881b, der senere skulle blive til Kystvejen 25. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems indførelse i 1869]] var adressen Mejlgade 73, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1901 var Mejlgade 48. | Inden Kystvejen blev anlagt i begyndelsen af 1870’erne gik [[Aarhusbugten]] helt op til [[Mejlgade|Mejlgades]] matrikler. Det, der nu er Kystvejen, var indtil da strand og kystlinje, og husene på matriklerne vendte som oftest ud mod Mejlgade med baghaver ud mod vandet. Dette gjaldt også for matrikel 881b, der senere skulle blive til Kystvejen 25. Før [[Bygningsnumre i Aarhus|det nye husnummersystems indførelse i 1869]] var adressen Mejlgade 73, mens den derefter og frem til ejendommens opførelse i 1901 var Mejlgade 48. | ||
Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand [[Jørgen Jensen Bernts]]. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker [[Adolph Frederik Elmquist]] gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge. | Af brandtaksationsprotokoller for Aarhus Købstad fremgår det, at der på Matriklen i 1771 lå en gård i bindingsværk ejet af købmand [[Jørgen Jensen Bernts]]. Gården havde et 14 fag langt forhus, et 27 fag langt sidehus og et baghus. Ejendommen gennemgik en række forandringer i tidens løb, og det ene sidehus blev blandt andet formindsket til syv fag til fordel for et nyt baghus i 1901, året hvor den nuværende ejendom på Kystvejen 25 også blev opført. I 1814 opkøbte bogtrykker [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] gården og flyttede ind med sin familie og en række ansatte typografer og typograflærlinge. | ||
[[Adolph Frederik Elmquist]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898. | [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] var bogtrykker, boghandler, lejebiblioteksejer og redaktør af [[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender]] (Århus Stiftstidende). Han oprettede blandt andet byens første egentlige boghandel i 1811 og gav med sit lejebibliotek de aarhusianske borgere mulighed for at stifte et låneabonnement for mellem 1 og 2 rigsdaler om året. Elmquist var en prominent og velhavende aarhusborger, der blev kendt for at gøre Aarhus Stiftstidende underholdende og letlæselig. Elmquist var ejer af bogtrykkeriet, der trykte avisen (Aarhus Stiftsbogtrykkerie), og frem til 1816 fandtes både trykkeriet og Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen på Mejlgade 48. I 1816 flyttede Elmquist trykkeriet, lejebiblioteket og boghandlen fra adressen og til [[Mejlgade 64]]. Herefter boede Elmquist privat på Mejlgade 48 og bibeholdt samtidig Aarhus Stiftstidendes hovedkontor på adressen. A. F. Elmquist døde i 1868 og overlod både gården på Mejlgade, trykkeriet og jobbet som redaktør af Aarhus Stiftstidende til sin søn [[Harald Friedleif Elmquist]]. H. F. Elmquist døde allerede i 1883 og overlod dermed avisen og trykkeriet til sin enke Karen Elmquist, som boede på Mejlgade 48 frem til 1898. | ||
Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder. | Den 1. april 1889 blev [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Theodor Julius Funch Thomsen]] chefredaktør af Århus Stiftstidende. Allerede efter H.F. Elmquist død i 1883 skulle Thomsen have forhørt hans enke Karen Elmquist om muligheden for at købe virksomheden. Det blev dog først en realitet i et par år senere. Med Thomsens overtagelse af avisen og Aarhus Stiftsbogtrykkerie, flyttede han også selv ind på 1. sal i Mejlgade 48, hvor han boede frem til 1895. Herefter havde Aarhus Stiftstidende fortsat både skriveri, redaktions-og avertissementskontor i ejendommen frem til 1900. Elmquists enke ejede bygningen frem til 1898, hvorefter matriklen flere gang skiftede hænder. | ||
