11.639
redigeringer
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
=== Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter === | === Krenelerede hjørnetårne og udluftningsrosetter === | ||
I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter. | I 1860 blev Prins Ferdinands Ridehus afløst af det store, grundmurede ridehus, som vi har i dag. Det blev opført efter tegninger af konduktør H. Jespersen, og af murermester H. Lanberg for Krigsministeriets regning. Det imponerende nye ridehus blev opført i historicistisk stil, der var fremherskende i perioden 1850-1910, og som tog udgangspunkt i klassiske europæiske stilarter. | ||
På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | På bygningen finder man en masse fine detaljer, som også spillede ind, da bygningen i 1979 blev fredet. Her er store støbejernsvinduer og ventilationsrosetter. Ud over at være smukke, fortæller vinduerne også historien om støbejernets historie, der netop blev introduceret i Danmark i 1850 og muliggjorde store, detaljerede konstruktioner. Også taget, der består af skifer, er typisk for historicistiske bygninger, hvilket især skyldes, at grå walisisk skifer blev billigt i perioden. | ||
Linje 34: | Linje 32: | ||
=== Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | === Tvivlsomme indkvarteringsforhold === | ||
Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserne som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz Kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)|en gammel toldbod]]. | Hvor staten havde sørget for det fine nye ridehus, så situationen anderledes ud, når det kom til indkvartering. Det var byens opgave at sørge for at soldaterne fik tag over hovedet. Dragonerne blev stuvet sammen i private hjem og i interimistiske kaserne som [[Lewerckhusens kaserne]] i [[Mindegade]], [[Grarups kaserne]] i [[Mejlgade]], [[Bauditz Kaserne]] i [[Søndergade]] og [[Nisteds kaserne]] i [[Toldbygningen (1838-1869)|en gammel toldbod]]. | ||
[[Fil:Vester Allé 1.jpg|350px|thumb|right|Ford-vogns optog ved Rytterikasernen i Vester Allé. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), 1925 ~ 1929]] | |||
Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdende dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]]. | Indtil 1864 var dragonerne byens eneste regiment, men med de Slesvigske Krige blev garnisonen i 1860’erne yderligere forøget og forholdende dermed yderligere forværret. I 1873 var [[Aarhus Byråd]] nået til den erkendelse at grænsen var nået. Erkendelsen kom især efter stærkt pres fra [[Aarhus Handelsforening]] og rygter om krigsministeriets overvejelser om at trække militæret ud af Aarhus. Nye kaserner måtte opføres, og i årene 1875-89 blev hele tre store kaserner opført – [[Rytterikasernen]] på [[Vester Allé]], [[Infanterikasernen]] på [[Høegh-Guldbergs Gade]] og [[Artillerikasernen]] på [[Langelandsgade]]. |