4.790
redigeringer
City: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Uddannelsesbyen og nedslidte ejendomme
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 56: | Linje 56: | ||
Aarhus forsatte med at vokse eksplosivt ind i det 20. århundrede. I 1930 havde byen 101.000 indbyggere, og havnen blev løbende udbygget og forbedret. Industrien havde stadig en væsentlig betydning for byen, men i løbet af 1900-tallet begyndte man desuden at opføre en række uddannelsesinstitutioner, der langsomt fik en stor betydning for, hvordan byen udviklede sig. En af de vigtigste var [[Aarhus Universitet]], der blev etableret i 1928. Fra 1960'erne blev Aarhus en by for de unge. Universitetet blev udvidet og både Handelshøjskolen, de tekniske uddannelser, sygeplejeuddannelsen, Arkitektskolen, lærer- og pædagogseminarier og nye gymnasier fik plads i nybyggerier. De øgede uddannelsesmuligheder og byens vækst gav Aarhus en dominerende position som Jyllands vigtigste økonomiske og uddannelsesmæssige centrum. Særligt for Øst- og Midtjylland kom Aarhus til at indtage en betydelig position som centrum for økonomi, kultur og uddannelse. | Aarhus forsatte med at vokse eksplosivt ind i det 20. århundrede. I 1930 havde byen 101.000 indbyggere, og havnen blev løbende udbygget og forbedret. Industrien havde stadig en væsentlig betydning for byen, men i løbet af 1900-tallet begyndte man desuden at opføre en række uddannelsesinstitutioner, der langsomt fik en stor betydning for, hvordan byen udviklede sig. En af de vigtigste var [[Aarhus Universitet]], der blev etableret i 1928. Fra 1960'erne blev Aarhus en by for de unge. Universitetet blev udvidet og både Handelshøjskolen, de tekniske uddannelser, sygeplejeuddannelsen, Arkitektskolen, lærer- og pædagogseminarier og nye gymnasier fik plads i nybyggerier. De øgede uddannelsesmuligheder og byens vækst gav Aarhus en dominerende position som Jyllands vigtigste økonomiske og uddannelsesmæssige centrum. Særligt for Øst- og Midtjylland kom Aarhus til at indtage en betydelig position som centrum for økonomi, kultur og uddannelse. | ||
På trods af disse udviklinger var ejendommene i Citybydelen helt frem til midten af 1900-tallet små og slidte. De nye etageejendomme blev opført uden for det historiske centrum, og institutioner og virksomheder blev | På trods af disse udviklinger var ejendommene i Citybydelen helt frem til midten af 1900-tallet små og slidte. De nye etageejendomme blev opført uden for det historiske centrum, og institutioner og virksomheder blev blev ligeledes placeret udenom den gamle bykerne. Det resulterede i, at byens velstående søgte ud af byen, og flere villakvarterer uden for byen opstod fra slutningen af 1800-tallet og ind i det 20. århundrede. I midtbyen boede familierne helt frem til 1960'erne i trange lejligheder med toilet på bagtrappen, klatvask i køkkenet og kakkelovn som eneste varmekilde. Boligerne var mange steder i så dårlig forfatning, at kommunen nedlagde forbud mod at bo i dem pga. sundhedsfare. Det betød, at der fra 1950'erne og 1960'erne blev foretaget omfattende totalsaneringer af hele områder i midtbyen. Udover pladsmangel var den øgede trafik i midtbyen blevet et problem. Flere steder rev man derfor ejendomme ned til fordel for større veje og trafikale forbedringer. Projektet [[Ny Hovedgade]] udsprang af disse tanker. Man ville anlægge en firesporet vej mellem Rådhuset, Lille Torv og gennem Latinerkvarteret ud til Nørreport. For at realisere projektet skulle man rive mange ældre og nedslidte ejendomme ned. Ny Hovedgade-projektet blev skrottet i 1965, men andre steder i byen blev mange gamle ejendomme fjerne til fordel for parkeringspladser og udvidelsen af veje eller blev erstattet af moderne betonbygninger. | ||
Med kommunesammenlægningen i 1974 blev der skabt bedre betingelser for bevaring, fordi der nu ikke længere var så meget pres på at ombygge bykernen i forhold til trafik og boligforhold. Byen kunne i stedet vokse udad og man begyndte i stedet at modernisere flere af de gamle bygninger i City. Internationalt kom der også et større fokus på bevaring, og man begyndte at tilskrive ejendomme i forskellige bygnings-og arkitektoniske værdier, og flere bygninger blev fredet. | Med kommunesammenlægningen i 1974 blev der skabt bedre betingelser for bevaring, fordi der nu ikke længere var så meget pres på at ombygge bykernen i forhold til trafik og boligforhold. Byen kunne i stedet vokse udad og man begyndte i stedet at modernisere flere af de gamle bygninger i City. Internationalt kom der også et større fokus på bevaring, og man begyndte at tilskrive ejendomme i forskellige bygnings-og arkitektoniske værdier, og flere bygninger blev fredet. | ||
