11.554
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
No edit summary |
||
Linje 4: | Linje 4: | ||
Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Århus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | Gaden er opkaldt efter den norskfødte generalmajor Olaf Rye (1791-1849). Han udmærkede sig i Treårskrigen i træfningerne ved Bov, Slesvig og Dybbøl. Ledede med dygtighed tilbagetrækningen op gennem Jylland og udskibningen fra Helgenæs. Under tilbagetrækningen fandt der den 31. maj 1849 en træfning sted mellem danske og preussiske dragoner i terrænet lige nordvest for Århus. Olaf Rye faldt under et senere udfald fra Fredericia. | ||
Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til banegården, der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen|F.J.C. Jensens]] haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på kirkegården (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." <sup>1)</sup> | Oprindeligt var der kun privat gangsti fra Søndergade til [[Århus Hovedbanegård|banegården]], der førte gennem gartner [[F.J.C. Jensen|F.J.C. Jensens]] haver. Terrænet havde gartner Jensen lejet af kommunen. Beslutningen om Ryesgades anlæggelse var ikke uden sværdslag. Der blev nedsat udvalg, der var diskussion om gadens bredde, og der var betænkeligheder med vandafløb i området, da det lå tæt på kirkegården (nu [[Rådhusparken]]). Sagen endte også med, at ministeriet måtte ind over sagen. Og dernæst var der problemer omkring bebyggelsen, husenes højde og udstyr. Man ville undgå, at den nye gade "kommer til at ligne de øvrige usle Bygninger i Byens nye Kvarterer." <sup>1)</sup> | ||
Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af nuværende [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende. | Efter disse skærmydsler blev Ryesgade anlagt i 1873. Dengang var gadens forløb ''ned'' mod banegården. Ved opførelsen af nuværende [[Aarhus Hovedbanegård|banegård]] i 1926-1929 blev niveauet på Banegårdspladsen hævet med en etage ved omfattende jordreguleringer. Derfor stiger gaden i dag op mod banegården når man kommer fra den nordlige ende. |