3.652
redigeringer
Århus Maskinfabrik: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
ingen redigeringsopsummering
Mns (diskussion | bidrag) m (Fjernede beskyttelse af "Århus Maskinfabrik") |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Fra dens grundlæggelse i 1925 og frem til 1988 var Århus Maskinfabrik en enkeltmandsejet virksomhed, der gik i arv inden for familien Bunde-Pedersen. I starten producerede fabrikken transportanlæg, hydrauliske apparater, kraner og beholdere, og desuden udførte den jernkonstruktioner. I 1930’erne blev fabrikken specialist i produktion af kafferistemaskiner og sugeanlæg til korn, men senere ændrede fabrikken strategi og specialiserede sig i at bygge kraner. Antallet af ansatte på fabrikken voksede fra 10-15 mand i 1920’erne til ca. 110 mand i efterkrigstiden. Fabrikken lå på [[Aarhus Havn|Sydhavnen]], fra 1935 på Skansevej. I 1955 flyttede hovedsædet til [[Søren Frichs Vej]], men administrationen og tegnestuen forblev på Skansevej, hvor der også vedblev at være et lille lager og et mindre værksted. Fabrikken producerede årligt 4-5 kraner til dens traditionelle marked i Danmark, Norge og Sverige. Det drejede sig blandt andet om havnekraner til containerterminaler, kulkraner til kraftværker og kraner til skibsværfter. Århus Maskinfabrik var kun en mellemstor virksomhed målt i antal ansatte, men til gengæld var fabrikkens produkter fysisk omfangsrige og iøjnefaldende. | |||
Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr. | Sidst i 1980’erne stod det klart, at fabrikken ikke skulle fortsætte i familien Bunde-Pedersen. Spørgsmålet var, om der kunne findes en køber til fabrikken i dens helhed, da det ellers ville blive nødvendigt at frasælge den i enkeltstykker. Den kranproducerende finske koncern Konecranes tilkendegav i 1987 sin interesse for at opkøbe fabrikken, men mistroen til den finske konkurrents hensigter skabte tilbageholdenhed fra dansk side. I stedet blev fabrikken i 1988 solgt til en investorgruppe bestående af Dansk Erhvervsinvestering, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og H-2 Invest. De tre investorer indskød hver 4 millioner kr. i aktiekapital, og fabrikken blev herved i stor udstrækning ejet af fagforeninger og pensionskasser. Fabrikkens årlige omsætning var på det tidspunkt på ca. 80 millioner kr. | ||
