Sydhavnen: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Sydhavn''' er et tidligere industrielt [[Aarhus Havn|havneområde]], som i [[Aarhus Byråd|Aarhus Byråds]] udviklingsplan fra 2018 tænkes omdannet med plads til kreative erhverv, kontorerhverv og socialt udsatte befolkningsgrupper.

Sydhavnen omfatter det trekantede område mellem [[Spanien]] og [[Strandvejen]] mod vest, [[Aarhus Oliefabrik]] ved [[Slipvej]] mod øst samt [[Mindet]] og [[letbanen|letbanens]] spor mod nord. Fra sin anlæggelse i 1905 havde Sydhavnen et industrielt præg med bl.a. gas-, varme- og elværk (senere kaldet [[Midtkraft]]), [[Aarhus Kalkværk|kalkværk]] og Aarhus Oliefabrik. Dette præg blev mindsket, da Midtkraft lukkede i årene 1994-97. Det gav i stedet plads til kreative erhverv såsom [[Aarhus Filmby]], kunstnerværksteder og arkitekter. Udviklingsplanen fra 2018 bygger videre på disse forandringer.

 

* '''Saltværk og kalkværk''': I 1851 købte storkøbmanden [[Christian Carl Langballe]] den såkaldte [[Kalkværksgrunden|Kalkværksgrund]], hvor han grundlagde [[Aarhus Salt- og Cindersfabrikker]], der var et saltværk fyret med cinders (en slags koks). Ved siden af blev [[Aarhus Kalkværk]] med tilhørende teglbrænding i 1872 etableret. Det blev i 1880 overtaget af Langballe. Teglbrændingen blev indstillet i 1917 samtidig med lukningen af saltværket, hvorefter virksomheden fortsatte med fremstilling af kalk, mørtel og cement.

=== Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret ===

I 2014 blev Kulbroen imidlertid omdrejningspunktet for kvarterets fremtid, da foreningen [[Kulbroens Venner]] blev stiftet. Foreningens ambition har været at omdanne kulbroen til en grøn beplantet gangsti, der skal forbinde midtbyen med Sydhavnen. Inspirationen kommer fra jernbanebroen High Line, der skærer sig gennem Manhattan i New York.

Projektet for Kulbroen blev siden i 2015 omdrejningspunktet, da byrådet vedtog at igangsætte et planarbejde, hvor Kulbroen skal være et vartegn for Sydhavnskvarteret. Det førte til udskrivelsen af en arkitektkonkurrence i 2017, og den blev i marts 2018 vundet af arkitektgruppen Transform bestående af arkitekterne Dissing + Weitling, Lendager Group, VEGA landskab og Søren Jensen. Under overskriften ”Kulkransporet” har arkitekterne skitseret, hvordan Sydhavnen fremover skal rumme byggerier for kontorarbejdspladser, kultur og socialt udsatte grupper. Samtidig skal Kulbroen med en gangsti på toppen være en central forbindelsesvej for fodgængere i kvarteret og skal gennem en bro over [[Spanien]] forbindes med resten af byen. I planen er også skitseret en bevaring af historiske bygninger og spor såsom Restaurant Kohalen, brostensbelægningen i [[Jægergårdsgade]] og slagteriet. Vinderforslaget blev i efteråret 2018 bearbejdet og vedtaget af byrådet som ”Udviklingsplan for Sydhavnskvarteret”.

== Se også ==

==Sydhavnen på AarhusArkivet ==

{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Sydhavnen Sydhavnen]}}

== Kilder ==