1.778
redigeringer
Vestergadekvarteret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Middelalderen
SBC (diskussion | bidrag) No edit summary |
SBC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
===Middelalderen=== | ===Middelalderen=== | ||
I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus|Niels Knudsen]] i Aarhus. Niels Knudsen blev ikke officielt helgenkåret af paven, men mange mennesker rejste alligevel til bydelen omkring Domkirken og Vestergade, og pengegaverne strømmede til Domkirken. Af frygt for, at bispestolen ville vende sig mod ham sørgede kong | I 1180 døde [[Skt. Niels af Århus|Niels Knudsen]] i Aarhus. Niels Knudsen blev ikke officielt helgenkåret af paven, men mange mennesker rejste alligevel til bydelen omkring Domkirken og Vestergade, og pengegaverne strømmede til Domkirken. Af frygt for, at bispestolen ville vende sig mod ham, sørgede kong Valdemar for at opføre en ny domkirke inden for voldene. Kongens Aarhus blev således identisk med kirkens Aarhus. | ||
Den nye domkirke i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden og blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener. | Den nye domkirke i Aarhus blev anlagt helt østligt i byen lige inden for volden og blev indviet til Sct. Clemens, der var en af den europæiske kirkes kendteste helgener. | ||
Kirken i Vestergade mistede således status som domkirke, hvilket også påvirkede kvarteret rundt om. I 1220’erne overgik kirken til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde | Kirken i Vestergade mistede således status som domkirke, hvilket også påvirkede kvarteret rundt om. I 1220’erne overgik kirken til dominikanerne, der byggede et kloster omkring den. Fra da af og til reformationen havde sortebrødrene dvs. tiggermunkene deres base i Vestergade og deres gang i byen. | ||
I slutningen af 1200-tallet voksede domkirkens indtægter støt, og kirken fik ligeledes mere magt. Volden om byen skred sammen og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. | I slutningen af 1200-tallet voksede domkirkens indtægter støt, og kirken fik ligeledes mere magt. Volden om byen skred sammen og blev ikke fornyet. Selvom volden ved Borgporten blev åbnet i midten af 1200-tallet endte Vestergade fortsat på det senere Lille Torv, der var et sumpet område omkring et vandhul. | ||
Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de | Dominikanerklostret blev meget velhavende og voksede efterhånden til et bygningskompleks, der stort set blev afgrænset af Vestergade, [[Klosterport]], [[Klostergade]] og [[Grønnegade]]. På hjørnet ved Grønnegade blev der o. 1200 opført [[Århus Hospital]] eller [[Sct. Catharinas Gård]] – Sct. Karens Gård blev hospitalet kaldt lokalt. Det var et opbevaringssted for spedalske, som middelalderen rummede så mange af. Sct. Karens Gård fik ret til en afgift fra hver bonde i de seks nærmeste herreder. Økonomisk set var det nok ikke så ringe en erstatning for den prestigefyldte, men ret fattige domkirke. | ||
===Mellem reformation og næringsfrihed=== | ===Mellem reformation og næringsfrihed=== | ||
