Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort): Forskelle mellem versioner

En gennemgang af SAVE-registreringerne af de aarhusianske købstadsvillaer viser imidlertid, at de kulturhistoriske værdier sjældent vurderes i forbindelse med SAVE-undersøgelserne. En simpel optælling viser, at den kulturhistoriske værdi er blevet vurderet på bare 4 ud af de omkring 80 købstadsvillaer, som er blevet kortlagt. Der tages således ikke højde for det omkringliggende kulturmiljø, som villaerne historisk set har indgået i, og den kulturhistorie de er opstået som en del af. Det er især problematisk, når mange af de gamle købstadsvillaer samtidig står over for udfordringer af fysisk karakter. Enten er villaerne i meget dårlig stand, eller der er blevet foretaget istandsættelser og ombygninger, der ikke understøtter villaernes bærende værdier. En kombination af de manglende kulturhistoriske vurderinger og villaernes fysiske udfordringer har i mange tilfælde medført lave SAVE-vurderinger, som skaber dårlige fremtidsvilkår for villaerne. I en del tilfælde ses det, at villaer er blevet revet ned.

*Beck, B. 1997. ”Byens Rum” i ''Århus Byens Historie 1720 – 1870'', red. Ib Gejl. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

*Jansen, Chr. R. 1977. ”Tilbage til naturen og i skjul bag ligusterhækken. Villaer og parcelhuse.” i ''Hus og Hjem i Århus 1890-1940'', red. Vagn Dybdahl.  Aarhus: Universitetsforlaget Aarhus.

* Kulturarvsstyrelsen. 2011. "SAVE: Kortlægning og registrering af bymiljøers og bygningers bevaringsværdi". København V: Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen: https://slks.dk/fileadmin/user_upload/kulturarv/fysisk_planlaegning/dokumenter/SAVE_vejledning.pdf

*https://danmarkshistorien.dk/perioder/den-aeldre-enevaelde-1660-1784/koebstaden/

*Aarhus Kommune. 2013. ”Kulturhistorisk Redegørelse 2013”. Kommuneplan 2013.