Vesterbrokvarteret: Forskelle mellem versioner

'''Vesterbrokvarteret''' er en bydel, der ligger nordvest og vest for Aarhus C. Bydelen dækker over [[Øgadekvarteret]], [[CeresByen]] og arealet omkring [[Godsbanegården|Godsbanen]]. Området strækker sig mellem [[Vestre Ringgade]], [[Værkmestergade]], [[Sonnesgade]], [[Aros Allé]], [[Vester Allé]], [[Nørre Allé]], [[Nørregade]], [[Høegh Guldbergs Gade]], [[Ny Munkegade]], [[Langelandsgade]].  

Stejle gader præger bydelen og både [[Vesterbro Torv]], [[Den Gamle By]], [[Botanisk Have]], [[Vestervang]] og [[Amtssygehuset|det gamle amtssygehuse]] ligger i Vesterbrokvarteret.   

På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På [[Møllebakken]] nord for Vesterbrogade anlagde mølleren [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]] i 1860’erne gaderne [[Hjortensgade]] (navngivet 1878), [[Saltholmsgade]] og [[Mønsgade]] (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde [[Det jyske Haveselskab]] i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse [[Den Gamle By]]. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.

Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over [[Aarhus Midtby|den gamle bygrænse]], og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes [[Vesterbro]] ikke til den pæne del af byen. I [[Viggo Julius Von Holstein Rathlou (1885-1965)|Holstein Rathlous]] topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]] og [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)|Christian Frühstück Nielsen]]. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”[[Guldborg|Café Guldborg]]”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag [[Hjorten|værtshuset ”Hjorten”]] (siden 1973) og [[Vesterbro Slagter|en halalslagter]]. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken "Thor" (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.

Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[Vesterbro Trælasthandel|A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Ågården]]”.

* Aarhus Stiftstidende - 24.01.1897, 25.05.1915, 02.01.1918, 05.05.1926, 15.07.1926, 23.05.1931, 17.03.1933, 29.03.1933, 27.03.1935, 06.10.1935, 05.07.1942, 07-01-1973, 11.03.1978, 28.08.1978, 31.12.1978, 18.09.1982, 01.05.1983, 29-07.1984, 10.04.1999.