4.790
redigeringer
Tranbjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 30: | Linje 30: | ||
Fra 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet bestod Tranbjerg næsten udelukkende af kirken og skolen (se [[Tranbjerg Skole]]). Sognet dækkede et større område, men bestod hovedsageligt af gårde og husmandssteder, som lå spredt rundt omkring i sognet. Sognets indbyggere ernærerede sig hovedsageligt af agerdyrkning. | Fra 1700-tallet til slutningen af 1800-tallet bestod Tranbjerg næsten udelukkende af kirken og skolen (se [[Tranbjerg Skole]]). Sognet dækkede et større område, men bestod hovedsageligt af gårde og husmandssteder, som lå spredt rundt omkring i sognet. Sognets indbyggere ernærerede sig hovedsageligt af agerdyrkning. | ||
Da [[Odderbanen]] i 1884 kom til byen, skabte det dog en stor udvikling i området. Allerede året efter åbnede kroen og få år senere et andelsmejeri og et bageri. Tranbjerg udviklede sig således hurtigt fra at være en lille flække til at være en travl stationsby. | Da [[Odderbanen]] i 1884 kom til byen, skabte det dog en stor udvikling i området. Allerede året efter åbnede kroen og få år senere et andelsmejeri og et bageri. Flere flyttede til byen, og Tranbjerg udviklede sig således hurtigt fra at være en lille flække til at være en travl stationsby. | ||
I 1950 levede Tranbjergs indbyggere af flere erhverv. 41 levede af landbrug, 159 af industri og håndværk, 64 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomheder, 18 af administration og liberale erhverv, og deruder fandtes sav- og hammerværket, kirken, kroen, jernbanestationen og skolen. Endelig lå en filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, en andelsfodertofforretning og en postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912) i byen og gav arbejde til indbyggerne. | I 1950 levede Tranbjergs indbyggere af flere erhverv. 41 levede af landbrug, 159 af industri og håndværk, 64 af handel og omsætning, 22 af transportvirksomheder, 18 af administration og liberale erhverv, og deruder fandtes sav- og hammerværket, kirken, kroen, jernbanestationen og skolen. Endelig lå en filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, en andelsfodertofforretning og en postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912) i byen og gav arbejde til indbyggerne. | ||
| Linje 47: | Linje 47: | ||
Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester. | Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen, som i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i [[Odder]]. Forskellige ejere har fulgt efter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester. | ||
=== Mejeriet=== | |||
Som et resultat af at Odderbanen kom til Tranbjerg, blev der i 1888 opført et mejeri lige ved siden af banen. Det blev desuden koblet til banesporene, således at vare kunne fragtes til og fra med jernbanen. Mejeriet lukkede i 1941. | |||
===Bageriet i Tranbjerg=== | ===Bageriet i Tranbjerg=== | ||
