Gellerupparken: Forskelle mellem versioner

Selvom montagebyggerier var populære i 1970'erne gik der ikke længe før flere af byggerierne begyndte at opleve byggetekniske problemer. Derudover begyndte man at opfatte områderne som kedelige, uvedkommende og monotone. Beboersammensætningen ændrede sig desuden gradvist. Det blev vanskeligt at udleje lejlighederne, fordi middelklassen valgte de almene boliger fra til fordel for private ejerboliger. Det betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer og kriminalitet, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere og flygtningen. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik.

Gellerupparkens negative udvikling førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. Det resulterede i lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup. Derudover blev en større områdefornyelse godkendt i 2010. Den er iværksat med navnet Helhedsplanen.