4.790
redigeringer
Gellerupparken: Forskelle mellem versioner
→Gellerupparkens tidlige historie
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 22: | Linje 22: | ||
Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der tidligere lå i på stedet. Gårdens jorder var det område, hvor Gellerupparken senere skulle blive opført. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. På det sted, hvor gården lå, ligger [[Bazar Vest]] i dag. Syd for gården lå landsbyen [[Gellerup]]. Den blev opslugt af byggeri i løbet af 1960'erne og 1970'erne. | Gellerupparken er navngivet i 1967 efter Gellerup Nordgård, som var en gård, der tidligere lå i på stedet. Gårdens jorder var det område, hvor Gellerupparken senere skulle blive opført. Indtil Gellerupparkens opførelse i slutningen af 1960'erne, var området ubebygget. På det sted, hvor gården lå, ligger [[Bazar Vest]] i dag. Syd for gården lå landsbyen [[Gellerup]]. Den blev opslugt af byggeri i løbet af 1960'erne og 1970'erne. | ||
=== | ===Planerne bliver lagt === | ||
[[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken, der er under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949-), Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]] | [[Fil:Gellerup i sort hvid.jpg|350px|thumb|right|Boligblokke i Gellerupparken, der er under opførelse. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949-), Den Gamle Bys billedearkiv, Aarhusbilleder.dk, 1971]] | ||
I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at tre lejligheder kunne færdiggøres om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor. | I 1960'erne var boligmanglen stor i Danmark, og i byerne boede mange i små utidssvarende lejligheder. Det blev derfor en politisk prioritet at bygge nye, moderne boliger uden for byernes centrum. Der skulle bygges mange boliger og gerne hurtigt. Gellerupparken var senere et af de områder, der blev opført som rent montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne byggepraksis muliggjorde, at tre lejligheder kunne færdiggøres om dagen. Metoden var blevet mere almindelig i industrien, og løsningen var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet 'Gellerupplanen'. Gellerupplanen skulle primært bestå af byggerierne 'Gellerupparken' og 'Toveshøj', men også andre områder som f.eks. bebyggelsen 'Holmstrup'. Planen skulle komme til at rumme omkring 2.400 boliger. Den økonomiske krise i begyndelsen af 1970'erne medførte imidlertid, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning. Planen koncentrerede sig derefter hovedsageligt om Gellerupparken og Toveshøj. | I Aarhus blev der planlagt et gigantisk byggeri vest for byen, som gik under navnet 'Gellerupplanen'. Gellerupplanen skulle primært bestå af byggerierne 'Gellerupparken' og 'Toveshøj', men også andre områder som f.eks. bebyggelsen 'Holmstrup'. Planen skulle komme til at rumme omkring 2.400 boliger. Den økonomiske krise i begyndelsen af 1970'erne medførte imidlertid, at den oprindelige plan ikke blev gennemført i hele sin udstrækning. Planen koncentrerede sig derefter hovedsageligt om Gellerupparken og Toveshøj. | ||
Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke – 16 blokke havde fire etager, og syv blokke havde otte etager. Bebyggelsen var præget af modernismen og funktionalismen. Boligerne havde altaner eller små haver, og de var omgivet af lys, luft og grønne arealer. Vejnavnene blev givet i 1968 og kendetegnes ved fortrinsvis at være danske pigenavne, dog uden at være opkaldt efter kendte kvinder. | Gellerupparken, der er Danmarks største boligafdeling, blev opført i årene 1968-1972 af Brabrand Boligforening og bestod oprindelig af 1776 lejligheder fordelt på 23 blokke – 16 blokke havde fire etager, og syv blokke havde otte etager. Bebyggelsen var præget af modernismen og funktionalismen. Boligerne havde altaner eller små haver, og de var omgivet af lys, luft og grønne arealer. Vejnavnene blev givet i 1968 og kendetegnes ved fortrinsvis at være danske pigenavne, dog uden at være opkaldt efter kendte kvinder. | ||
=== En by i byen === | === En by i byen === | ||