Aarhus Ø: Forskelle mellem versioner

Den før så travle containerhavn er i dag blevet omformet til et helt nyt bykvarter, der summer af liv. Kvarteret består af nye, moderne bygninger, som er et resultat af de nyeste arkitektoniske ideer. Derudover findes flere rekreative områder i bydelen - blandt andet [[Aarhus Havnebad| Aarhus Havnebad]].

Aarhus Ø er forbundet til vandet og har mange små kanaler samt direkte adgang til [[Aarhusbugten]]. Det betyder, at bygningerne, som ikke ligger i første række ud til bugten, har adgang til vand via kanalerne. Områdets bygninger er konstrueret med det formål, at så mange, som muligt, får havudsigt.  

Længst mod syd finder man [[Dokk1]], som er det nye hovedbibliotek i Aarhus. Mod nord ligger [[Navitas]] og [[Bestseller]]. Disse bygninger huser forskellige uddannelser og firmaer. Helt ude på den nordlige del af havnen ligger blandt andet [[Lighthouse]], [[Isbjerget]] og en række kollegier.

Omdrejningspunktet for planen bliver et helt nyt område tæt på kysten og med en ny og levende bydel, med både boliger, erhverv og rekreative byrum. Bydelen er tæt på centrum og forbindes mod nord og syd, med en rekreativ forbindelse for cyklister og fodgængere.

Aarhus Ø gik tidligere under arbejdstitlen, ''De bynære havnearealer''. Dette var det navn, som [[Aarhus Kommune]] havde givet projektet, da det stadig var i udviklingsfasen. Ideen med området var, at der skulle bo 7.000 indbyggere og være 12.000 arbejdspladser. Aarhus Kommune besluttede i forbindelse med projektet om Aarhus Ø, at 25 % af boligerne skulle være alment boligbyggeri.

Byggeriet i Aarhus Ø gik i gang i 2007, hvor Aarhus Kommune ændrede arealet, så det blev klar til bygningen af boliger gik i gang. Molerne blev forhøjet så området ikke blev oversvømmet, og man begyndte med at grave kanaler som på sigt skulle gøre, at området blev en række øer forbundet med broer. I 2013 startede man på at genetablere et stenrev som tidligere havde været i Aarhus. Kommunen håbede, at man kunne tiltrække fisk, sæler og marsvin til havet omkring Aarhus Ø, ved at lægge mange af de sten man har fundet i forbindelse med byggeriet.  

Det område, der i dag er Aarhus Ø, blev anlagt som havn i løbet af 1800-tallet. Havnen lå oprindeligt ved [[Aarhus Å|åmundingen]], men i 1800-tallet begyndte man at anlægge moler fra kysten ud på havet, og de eksisterende moler fra åmundingen blev forlænget. Mellem de nye og de forlængede moler blev der anlagt havnebassiner. Ved gentagne udvidelser af den sydlige mole efter år 1800 blev den drejet mod nord om åmundingen og forlænget op langs kysten for at afskærme havnen. Bag den forlængede sydmole blev de første to havnebassiner anlagt i årene 1845-61 og 1883-90, og de fik tilsammen navnet Nordhavnen. I årene 1935-60 og 1984-1992 blev Nordhavnen udvidet betydeligt, og fra 1975 blev der ført endnu en stor mole ud fra syd mod nordøst.

Det nuværende Aarhus Ø har tidligere spillet en central rolle i [[Aarhus Havns Historie|Aarhus Havns historie]]. Efterhånden som havnen blev større og molerne voksede ud til at blive hele landområder, skete der en accelererende vækst i havnens areal. Omsætningen med varer fra ind- og udland er vokset tilsvarende. Da det nyanlagte jyske jernbanenet i 1800-tallets sidste årtier fik Aarhus som knudepunkt, og da de nye havnebassiner samtidig gav plads til store damp- og motorskibe i den oceangående søfart, blev Aarhus Havn til Jyllands transithavn. Siden tidligt i 1800-tallet udgjorde kul og jern en stor del af de varer, der blev sejlet til og fra udlandet, men fra omkring 1880 udviklede der sig også en stor import af foderstoffer, gødning og korn og senere olier og fedtstoffer. Sidstnævnte var særligt takket være [[Aarhus Oliefabrik]] og [[Otto Mønsted Aarhus - OMA|Otto Mønsted Aarhus]]. Havnen blev en af byens støreste arbejdsplader.  

Containerskibe begyndte at lægge til i havnen allerede fra 1960'erne, og i takt med, at havnen blev udvidet, blev containerteknologien indlejret i de nye kajanlæg, der blev bygget. På nordsiden af pier 3, som hører til Aarhus Ø i dag, opstillede man en 50 tons kran mhp. at håndtere containertrafikken, der var i så stor stigning, at man allerede i 1972 måtte rejse havnens første dedikerede containerkran samme sted. Hvor kraftig stigningen i containertrafikken var, kan ses derved, at containeromsætningen i 1972 lå på 20.000 enheder (svarende til 20 fods containere). Ti år senere var omsætningen femdoblet og i midten af 1980’erne yderligere steget med 50 pct. på få år. Omsætningen var igen fordoblet i starten af 1990'erne og udgjorde omkring 1995 330.000 enheder.