4.790
redigeringer
Gellerup: Forskelle mellem versioner
→Gellerupkomplekset
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 26: | Linje 26: | ||
[[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte | [[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte | ||
[[Gellerupparken|Gelleruppark]]. 1972]] | [[Gellerupparken|Gelleruppark]]. 1972]] | ||
I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken|Gellerupkomplekset]] beliggende i [[Brabrand]] med i alt 3.000 lejligheder, den såkaldte [[Gellerupparken|Gelleruppark]], der kunne rumme 10.000 mennesker. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen. | I perioden 1967-72 opførte [[Brabrand Boligforening]] [[Gellerupparken|Gellerupkomplekset]] beliggende i [[Brabrand]] med i alt 3.000 lejligheder, den såkaldte [[Gellerupparken|Gelleruppark]], der kunne rumme 10.000 mennesker. Den lille landsby voksede for alvor. Projektet, der var tegnet af arkitekten [[Knud Blach Petersen]], var i god tråd med 1960'ernes boligpolitik. Byggeriet blev udført i etaper, hvor 1. og 2. etape primært bestod af 4 og 8 etagers blokke, mens etape 3 blev en blanding af tæt-lav og terrassehuse. Projektet var således storstilet og ambitiøst, og der blev derfor også bygget større lejligheder end gennemsnitligt for tiden. Samtidig var beliggenheden attraktiv lige over for [[Brabrand Sø]], og der blev tænkt dagplejeinstitutioner, skoler og forskellige kulturelle tilbud ind i planen. | ||
Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | Det viste sig imidlertid vanskeligt at udleje lejlighederne, hvilket betød, at familier med sociale problemer i stigende grad blev sat ind i lejlighederne af kommunen. Med tiden fik området derfor en profil præget af sociale problemer, og fra og med 1990'erne udviklede det sig til et område primært beboet af indvandrere. Dertil kom, at Gellerups arkitektoniske profil med det ensartede betonudtryk til stadighed vakte kritik. | ||
Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup. | Bebyggelsens efterhånden massive problemer med bl.a. kriminalitet førte til overvejelser om en gennemgribende forandring af området. I første omgang førte dette til lanceringen af det såkaldte Urbanprogram; en kommunal indsats støttet af EU's Regionalfond med det formål at vende en ellers negativ udvikling og så kimen til en mere positiv fremtid for bydelen ved at inddrage lokalbefolkningen i forskellige kulturelle projekter i Gellerup. | ||
===Helhedsplanen=== | ===Helhedsplanen=== | ||