Gellerup: Forskelle mellem versioner

Gellerup (vis kildekode)

Versionen fra 6. jan. 2022, 14:13

2.266 bytes tilføjet , 6. januar 2022

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 8: / Linje 8: @@
 }}</div>
-'''Gellerup''' er i dag en del af Aarhus, men var tidligere en landsby, som lå i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Byen hed tidligere  ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup''. Den hører til [[Gellerup Sogn]], men er en del af Brabrand i forhold til postnumre. Byen er siden 1960'erne vokset betragteligt. Før var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet [[Gjellerupgård]] og har formodentlig givet navn til landsbyen.
+'''Gellerup''' er i dag en del af Aarhus, men var tidligere en landsby, som lå i [[Brabrand-Sønder Årslev Kommune]]. Byen hed tidligere  ''Gjeldrup'' eller ''Gjellerup''. Den hører til [[Gellerup Sogn]], men er en del af [[Brabrand]] i forhold til postnumre.
-[[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]
 [[Fil:Svømmehallen midt i den nyopførte Gelleruppark.jpg|350px|thumb|right|Svømmehallen (i dag Gellerupbadet) midt i den nyopførte
 [[Gellerupparken|Gelleruppark]]. 1972]]
+===Landsbyen Gellerup===
+[[Fil:Gellerup landsby.JPG|350px|thumb|right|Landsbyen Gellerup. Udklip fra 'Danmark set fra luften'. Det Kongelige Bibliotek, 1954]]
+Byen er siden 1960'erne vokset betragteligt. Før var den blot en lille landsby bestående af et par gårde og huse. En af gårdene gik under navnet [[Gjellerupgård]] og har formodentlig givet navn til landsbyen.
+====Jernbaneforbindelsen====
+I 1862 kom jernbanen mellem Aarhus og Randers til Brabrand, og der blev etableret en banegård i Brabrand. Selvom toget ikke kom til at stoppe i Gellerup, fik togforbindelsen stor betydning for byens udvikling og muligheder. I Aarhus Stiftstidende den 23. september 1862 kunne man læse en beskrivelse af den nye jernbanestrækning. Avisen beskrev, hvordan jernbanen skulle følge [[Aarhus Å]] på den højre bred til [[Fiskerhuset ved Aarhus Å|Fiskerhuset]], hvor "den paa en 40 Fods Jernbro gaaer over Aaen, derfra tæt nedfor Landsbyerne Aaby, Gjellerup indtil Brabrand, hvor den i Niveau skjærer hovedlandevejen til Silkeborg, og hvor en Station er anlagt".
+====Sygdommen fra storbyen====
+Gellerups tætte placering på Aarhus og den nye jernbaneforbindelse skabte gode handelsmuligheder, men satte også byen i risiko, når store smitteudbrud ramte Aarhus. I 1890'erne oplevede Aarhus et stort udbrud af kopper. Disse spredte sig derefter til både [[Skødstrup]], [[Lyngby]] og [[Gellerup]]. Kopper var på den tid ganske almindelige i de større byer, hvor mennesker boede tæt, og mange var ikke vaccinerede. "Det begynder at blive uhyggeligt" skrev Social-Demokraten den 23. juli 1891, da kopperne var kommet til Gellerup. Her havde en mand smittet sin kone. Manden havde ikke fået slemme symptomer, men det havde kvinden til gengæld. Avisen konkluderede: "Atter her har man et Eksempel paa, at Kvinder er mere modtagelige for Smitten end Mænd". Patienten blev bragt til hospitalet i Aarhus, hvor der allerede lå 13 patienter. Manden og kvinden havde ikke været i berøring med "nogen af de koppebefængtte huse i Aarhus", men de havde til gengæld været i Aarhus flere gange siden epidemien brød ud. Flere arrangementer i Brabrand og Aarslev sogne blev aflyst, og avisen mente, at det dermed burde "være givet, at St. Olufs Marked i Aarhus ikke bliver afholdt i Aar".
+Mange forretningsdrivende i Aarhus klagede over en manglende omsætning, fordi landboernes ængstelse for koppeepidemien holdt dem fra at tage ind til Aarhus for at handle.
 ===Gellerupkomplekset===
@@ Linje 41: / Linje 51: @@
 * [https://webkort.aarhuskommune.dk/spatialmap Webkort for Aarhus Kommune] (link oktober 2021)
 * Krak, historisk kort, https://map.krak.dk/?c=56.272667,10.174552&z=17&l=historic
+* Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende (1845-1871), 23. september 1862, s. 2
+* Social-Demokraten (1874-1959), 25. juli 1891, s. 2
 [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning]]
 [[Kategori:Det 20. århundrede]]
 [[Kategori: Byer & bydele]]