4.790
redigeringer
Lisbjerg: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
'''Lisbjerg''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]]. Hovedsognet [[Lisbjerg Sogn]] indeholder også [[Lisbjerg-Terp]]. Byen hørte i perioden 1842-1962 til den tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune|Århus Købstadskommune]], hvorefter den ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune. | '''Lisbjerg''' er en forstad i [[Aarhus Kommune]]. Hovedsognet [[Lisbjerg Sogn]] indeholder også [[Lisbjerg-Terp]]. Byen hørte i perioden 1842-1962 til den tidligere [[Hasle-Skejby-Lisbjerg Kommune|Hasle-Skejby-Lisbjerg Sognekommune]] og 1962-1970 til [[Aarhus Købstadskommune|Århus Købstadskommune]], hvorefter den ved kommunesammenlægningen i 1970 blev en del af Aarhus Kommune. | ||
Lisbjerg har altid været en stor landsby. Den havde omkring år 1800 20 gårde, 4 bolsteder og 20 "huse". Det store antal gårde og bolsteder havde til følge, at 3 af gårdene fik udlagt mark ved byjordsgrænsen og derfor hurtigt flyttede ud, men bortset herfra og fra udfyldningen af fortepladsen har Lisbjerg helt op til 1970'erne udvist en forbavsende stabilitet. | |||
Lisbjerg havde 846 indbyggere i 2017, men 22. august 2018 godkendte Aarhus Kommunes Byråd endeligt den storstilede [https://nybylisbjerg.dk/laes-mere-her/ udviklingsplan for Lisbjerg], som er kommunens og Danmarks største byudviklingsprojekter hvad bosætning angår. Samtidig blev etapeplanen for 1. etape godkendt. Byen vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser. | Lisbjerg havde 846 indbyggere i 2017, men 22. august 2018 godkendte Aarhus Kommunes Byråd endeligt den storstilede [https://nybylisbjerg.dk/laes-mere-her/ udviklingsplan for Lisbjerg], som er kommunens og Danmarks største byudviklingsprojekter hvad bosætning angår. Samtidig blev etapeplanen for 1. etape godkendt. Byen vil fuldt udbygget komme til at huse op imod 25.000 nye indbyggere samt tusindvis af arbejdspladser. | ||
=== | === Landsbyen opstod === | ||
[[Fil:Lisbjerg 1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Lisbjerg efter gennemførelsen af landevejen i 1849. Man kan dog fornemme den oprindelige forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899]] | [[Fil:Lisbjerg 1840-1899.JPG|350px|thumb|right|Lisbjerg efter gennemførelsen af landevejen i 1849. Man kan dog fornemme den oprindelige forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Udklip fra Historisk Atlas, historiskatlas.dk, 1840-1899]] | ||
[[Fil:Lisbjerg.jpg|350px|thumb|right|Blik fra Lisbjerg mod Århus ad Randersvej. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949- ), Den Gamle Bys billedarkiv, 1969]] | [[Fil:Lisbjerg.jpg|350px|thumb|right|Blik fra Lisbjerg mod Århus ad Randersvej. Foto: Jens-Kristian Søgaard(1949- ), Den Gamle Bys billedarkiv, 1969]] | ||
Lisbjerg ligger på den nordlige skråning af Egådalen ved Lisbjerg Skov og er forbundet til [[Skejby]] og Aarhus af [[Randersvej]]. [[Lisbjerg Kirke]] blev oprindeligt opført i begyndelsen af 1100-tallet og er en af de ældste kirker i Danmark. | |||
Landsbyen omkring kirken opstod ligeledes i middelalderen og var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Denne type landsby kendes særligt fra midelalderen, og forten fungerede som et åbent fællesareal, hvor landsbyens dyr blev samlet og vandet. Uden om samlingen af gårde var jorden opdyrket. Selvom landsbyens struktur tyder på, at den stammer fra middelalderen, findes tegn på, at mennesker allerede levede i området i oldtiden. Der er blandt andet fundet grave og høje fra både Stenalder og Jernalder. | Landsbyen omkring kirken opstod ligeledes i middelalderen og var oprindeligt en forteby, hvor gårdene indrammede en stor, oval forte. Denne type landsby kendes særligt fra midelalderen, og forten fungerede som et åbent fællesareal, hvor landsbyens dyr blev samlet og vandet. Uden om samlingen af gårde var jorden opdyrket. Selvom landsbyens struktur tyder på, at den stammer fra middelalderen, findes tegn på, at mennesker allerede levede i området i oldtiden. Der er blandt andet fundet grave og høje fra både Stenalder og Jernalder. | ||
===Byen blev delt af landevejen=== | |||
I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse på det samlede miljø. | I 1849 fik landevejen sit nuværende vestligere forløb tværs over den gamle forteplads, og denne blev fra omkring 1875 og frem til århundredskiftet bebygget med håndværker-, arbejder- og aftægtshuse, således at fortepladsen i dag vanskeligt kan erkendes. Derimod blev de fleste af gårdene liggende på deres gamle plads i gårdkransen, og en del af det nuværende vejnet er resterne af den gamle ringvej omkring forten. Byen er nu delt i 2 dele af den gennemgående hovedvej A 10, hvilket har en kraftig negativ indflydelse på det samlede miljø. | ||
Lisbjerg | === Andelsmejeriet=== | ||
I perioden 1887 til 1963 havde Lisbjerg andelsmejeri. Efter nedlæggelsen blev lokalerne brugt til andre fabriksformål. Kort tid efter åbningen af mejeriet i 1887, fremgik en notits i [[Jyllands-Posten]]. Med overskiften 'Mejerist Søges', havde R.R. Møller fra Lisbjerg Andelsejeri indsat teksten: "Til 1. November kan en yngre Mejerist faa Plads. En, som ønsker videre at uddanne sig, vil blive foretrukken. Samme Sted kan en mandlig Elev faa Plads. Nærmere Underretning faas af Undertegnede". Mejeriet bestod af en hovedbygning ud mod vejen samt en baggård med bygninger, hvor varer kunne køres til og fra. Dette foregik frem til et godt stykke op i 1900-tallet via hestevogn. I første halvdel af 1900-tallet gik man dog over til biler og lastbiler. Mejeriet lå midt i byen ved Randersvej, og den gamle bygning findes stadig på adressen Randersvej 372 og 374 i dag. | |||
I | ===Lisbjerg i dag=== | ||
Vest for det oprindelige Lisbjerg, ligger [[AffaldsCentret]] i Aarhus med [[Lisbjerg Forbrændingen]] som et tydeligt vartegn i hele den nordlige del af Aarhus Kommune. Lidt nord herfor ligger én af de største autentiske japanske haver i Danmark på 10.000 m². Haven blev genåbnet for offentligheden i 2014, efter en længere lukning og skiftende ejere. Der er tilknyttet café og restaurant, samt event- og konferencecenter til haven. I den sydlige og nyplantede del af Lisbjerg Skov tæt på selve byen, ligger der en stor campingplads. | |||
==== Byudviklingsplan for Lisbjerg ==== | ==== Byudviklingsplan for Lisbjerg ==== | ||
| Linje 87: | Linje 89: | ||
*https://digdag.dk/ | *https://digdag.dk/ | ||
*Fund og Fortidsminder, Kulturministeriet: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Sog/Resultat/ | *Fund og Fortidsminder, Kulturministeriet: https://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Sog/Resultat/ | ||
*Jyllandsposten (1871-1937), 4. august 1887, s.3 | |||
*Kulturarvstyrelsens database over Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB) | |||
