11.885
redigeringer
No edit summary |
|||
Linje 21: | Linje 21: | ||
I april 1814 købte [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] ejendommen af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Elmquist var kommet til byen få år forinden, hvor han havde etableret byens første egentlige boghandel. I 1811 havde Elmquist indtrådt i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til [[Århus Stiftstidende]]. Avisens stifter [[Niels Lund]] var på udgik efter en efterfølger, og allerede året efter opnåede Elmquist privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død. | I april 1814 købte [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)|Adolph Frederik Elmquist]] ejendommen af organist Carl Ebeling, der selv havde erhvervet sig ejendommen i 1808 sammen apoteker Jacob Jonas Køster (eneejer fra 1811). Elmquist var kommet til byen få år forinden, hvor han havde etableret byens første egentlige boghandel. I 1811 havde Elmquist indtrådt i redaktionen af Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende, der senere blev til [[Århus Stiftstidende]]. Avisens stifter [[Niels Lund]] var på udgik efter en efterfølger, og allerede året efter opnåede Elmquist privilegium som bogtrykker og købte virksomheden af Lund for en sum af 5000 rigsdaler samt yderligere 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død. | ||
Efter købet af Mejlgade 48 blev Elmquists bogtrykkeri, boghandel, et lejebibliotek og avisredaktionen flyttet hertil. Hvor funktionen som boghandel og lejebibliotek med tiden gled ud, buldrede det fremad for bogtrykkeriet og avisen. I 1812 havde avisen haft 400 abonnenter, mens det 12 år senere var steget til 1.500 abonnenter. Også bogtrykkeriet var en god indtægtskilde for Elmquist og eksempelvis St. St. Blichers første udgivelser kom til verden i Mejlgade, ligesom H.C. Andersen i 1830’erne også slog vejen forbi Mejlgade. Bogtrykkeriet, lejebiblioteket og boghandelen blev dog flyttet til [[Mejlgade 64]] allerede i 1816, hvorefter Mejlgade 48 fungerede som hjem for avisens administration og redaktion, samt privatbolig for Elmquist, [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|hans hustru]] og deres seks børn. Derudover logerede mange af Elmquist ansatte i ejendommen. I 1834 boede der for eksempel også tre tjenestefolk, fem typografer og to lærlinge i ejendommen. | Efter købet af Mejlgade 48 blev Elmquists bogtrykkeri, boghandel, et lejebibliotek og avisredaktionen flyttet hertil. Hvor funktionen som boghandel og lejebibliotek med tiden gled ud, buldrede det fremad for bogtrykkeriet og avisen. I 1812 havde avisen haft 400 abonnenter, mens det 12 år senere var steget til 1.500 abonnenter. Også bogtrykkeriet var en god indtægtskilde for Elmquist og eksempelvis St. St. Blichers første udgivelser kom til verden i Mejlgade, ligesom H.C. Andersen i 1830’erne også slog vejen forbi Mejlgade. Bogtrykkeriet, lejebiblioteket og boghandelen blev dog flyttet til den nu nedrevne [[Mejlgade 64]] allerede i 1816, hvorefter Mejlgade 48 fungerede som hjem for avisens administration og redaktion, samt privatbolig for Elmquist, [[Helene Ambrosia Elmquist (1790-1862)|hans hustru]] og deres seks børn. Derudover logerede mange af Elmquist ansatte i ejendommen. I 1834 boede der for eksempel også tre tjenestefolk, fem typografer og to lærlinge i ejendommen. | ||
Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. | Indtil 1901, hvor ejendommen på [[Kystvejen 25]] blev opført, var der ikke nogen bygninger mellem Elmquists grund og havet. Det var hernede ejendommens hyggelige have lå; ”Vor barndoms eldorado”, som barnebarnet Thorvald Elmquist har kaldt den i sine erindringer. |