Jens Arbjerg Pedersen (1931-2009): Forskelle mellem versioner

Valget af Arbjerg Pedersen var samtidig et udtryk for det gode samarbejde, der var skabt mellem købstaden og sognerådspolitikerne fra de gamle sognekommuner. Det var store opgaver, der lå og ventede. Han fik således ansvaret for at opbygge en moderne social- og sundhedsforvaltning, og så havde mange af de mere end 20 større som mindre kommuner, der var indgået i storkommunen, behov for moderne institutioner: børnehaver, lokalcentre og plejehjem.  Det var også under ham, at de store lovkomplekser med bistandslov og særforsorg skulle administreres.  I 1978 blev han formand for Sammenslutningen af sociale Udvalg i Danmark under Kommunernes Landsforening. Her var han formand i 12 år frem til 1990. Det er sagt om Pedersen, at han var bedre som administrator end som mediemenneske. Sproget og den stilfærdige fremtoning var karakteristisk for rådmanden, der som en af sine opgaver fandt, ”at socialvæsenet skulle være kundevenligt”. Man skulle ikke tage fejl af Pedersen. Udadtil optrådte han altid uhyre roligt, gav aldrig udtryk for vrede, men bag facaden lå en ”bondesnu politiker”, der almindeligvis med en stålsat vilje fik gennemført det, han ville.   Da han i 1993 forlod byrådsarbejdet, kunne han for alvor støtte sin hustru i arbejdet på Malling Kro, som familien havde ejet i adskillige år.