Anonym

Aarhus Teater: Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
2.398 bytes tilføjet ,  22. december 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 41: Linje 41:


Julen var højsæson for teaterforestillinger. 2. juledag 1829 opførtes f.eks. opførtes i [[Teatret i Kannikegade]] et lystspil kaldet ”Den falske Madame Catalani” og derefter ”Messolunghis bestormelse”, en ”plastisk fremstilling i 20 forandringer” af et slag fra den græske frihedskrig ”oplyst med bengalsk ild og brilliant fyrværkeri”. I julen 1859 meldtes om fulde huse og ”stormende applaus” ved søstrene Agnes og Christine Healeys danseshow. I julen 1884 åbnede en varieté i Studsgade ved navn ”Etablissement National”. Underholdningen blev leveret af et husorkester samt en ”salonkomiker” fra Tivoli og en ”dame-komiker” fra Berlin.  
Julen var højsæson for teaterforestillinger. 2. juledag 1829 opførtes f.eks. opførtes i [[Teatret i Kannikegade]] et lystspil kaldet ”Den falske Madame Catalani” og derefter ”Messolunghis bestormelse”, en ”plastisk fremstilling i 20 forandringer” af et slag fra den græske frihedskrig ”oplyst med bengalsk ild og brilliant fyrværkeri”. I julen 1859 meldtes om fulde huse og ”stormende applaus” ved søstrene Agnes og Christine Healeys danseshow. I julen 1884 åbnede en varieté i Studsgade ved navn ”Etablissement National”. Underholdningen blev leveret af et husorkester samt en ”salonkomiker” fra Tivoli og en ”dame-komiker” fra Berlin.  


=== Aarhus Teater ===
=== Aarhus Teater ===
Linje 56: Linje 55:
Hvis der lå en politisk linje i repertoiret, gik den nærmest i retning af at dyrke forestillingen om landlivet som den rigtigste eksistensform, men som led i denne linje kom også husmandsvenner som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på plakaten.  
Hvis der lå en politisk linje i repertoiret, gik den nærmest i retning af at dyrke forestillingen om landlivet som den rigtigste eksistensform, men som led i denne linje kom også husmandsvenner som Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg på plakaten.  


Uanset hvad stiftelseskredsen end måtte have haft af politiske bagtanker, fik teatret hurtigt sit eget liv og udviklede sin egen identitet. Stifterne havde håbet, at staten hurtigt ville træde til med store årlige beløb til teatrets drift, men der gik mange år, inden håbet blev indfriet. I de første år af teatrets eksistens var dets situation meget trykket, og den første direktør fra 1899 til 1908, [[Benjamin Pedersen]] (1851-1908), opnåede stor anerkendelse, men sled sig selv op i stillingen.  
Uanset hvad stiftelseskredsen end måtte have haft af politiske bagtanker, fik teatret hurtigt sit eget liv og udviklede sin egen identitet. Stifterne havde håbet, at staten hurtigt ville træde til med store årlige beløb til teatrets drift, men der gik mange år, inden håbet blev indfriet. I de første år af teatrets eksistens var dets situation meget trykket, og den første direktør fra 1899 til 1908, [[Benjamin Pedersen]] (1851-1908) opnåede stor anerkendelse, men sled sig selv op i stillingen.  


På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter.  
På den ene side levede teatret økonomisk fra hånden i munden, eller var i konstant fare for at komme til at gøre det. På den anden side måtte teatret bevare sit gode ry og sin integritet som kulturinstitution, og dertil kom ønsket om at opdyrke langsigtede publikumspotentialer. Ledelsen måtte løbende træffe mange svære valg omkring besætning, logistik og repertoire, hvor kunstneriske, kommercielle og rent praktiske hensyn skulle vejes af mod hinanden. En ting var valget af spillestykker, noget andet var at få roller og skuespillere til at gå fornuftigt sammen, og det rejste igen spørgsmålet om lønsatser og budgetter.  
Linje 116: Linje 115:


Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater ”Jul på købmandsgården”, som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917. Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ”Hjælp, det er jul” for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.
Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater ”Jul på købmandsgården”, som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917. Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards ”Hjælp, det er jul” for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.
=== Liste over alle de kunstnere, håndværkere og arbejdere, der har været med til at bygge Aarhus Teater ===
Fra artiklen ''Teatrets historie'' fra Århus Stiftstidende 1900-09-15, hvor der også er et afsnit af Herman Bang, der beskriver teatrets indvielse.
* Arkitekt Hack Kampmann
* Arkitekt Thorkel Møller
* Billedhugger og maler Hansen Reistrup
* Murermester Rasmus Nielsen
* Tømrermester J. P. Jørgensen
* Snedkermester Clemmensen
* Snedkermester Martin Nielsen (caféen og restauranten)
* Snedkermester Christiansen & co. (Joh. Nielsen)
* Snedkermester Rasmus Nielsen
* Malermester L. Kruse
* Malermester J. C. Petersen, Østergade
* Malermester Jusjong
* Malermester Sørensen, Frederiksallé
* Blikkenslager Rygaard
* Smedemestrene Sørensen & Larsen
* Firmaet Bruun & Sørensen har leveret varme- og ventilationsanlægget
* Murermester A. Thomsen (savonnierearbejdet på facaden)
* Stenhugger Lerche (granit- og stenhuggerarbejdet)
* Firmaet Bulkan? (den elektriske installation) 
* Glarmester Sørensen (de kulørte vinduer)
* Gasmester Sørensen (gas og vandanlægget)
* Gørtler Lund (dørbeslag og andet gørtlerarbejde)
* Kobbersmed Wilson (dragen på frontispicen)
* Fabrikant Dahlhoff Larsen (terrazzogulvene)
* Købmand C. C. Andersen (leveret stoffet til stolebetrækkene)
* Købmand C. Secher (gardiner og portlerer?)
* Sadelmager Halling (linoleum)
* Firmaet Hansen & Jørg. Larsen, København (det belgiske marmor, de inderste? marmorbrud?: marmor til kaminerne i restauranten og søjlerne i foyeren)
* Fabrikant Kähler, Næstved (de keramiske arbejder i frontonen udført efter tegning af prof. Hans Tegner)
* Firmaet Tvermose og Abrahamsen, København (de elektriske lyslegemer)
* Dekoratør Jacobsen (dekorationsarbejde, navnlig i teatercaféen og restauranten)
* Teatermaler Carl Lund (scenens dekorationer)
* Teatrets egen maskinmester Andersen (indrettet scenens maskineri)
* Stukkatørerne Lindstrøm, Jensen og Ølsgaard (tog del i teatrets udsmykning)
* Dekorationsmalerne Kruse junior og Malling (tog del i teatrets udsmykning)
* Billedskærer Guldborg (udvendige dekoration af facadens savonniere)
* Billedskærer Lassen (udskåret teatrets pragtfulde indgangsdøre)
Og ikke mindst formændene (i spidsen for arbejderne):
* Murerformand Andersen
* Tømrerformand Mørk?
* Malerformand Christensen


=== Aarhus Teaters direktører ===
=== Aarhus Teaters direktører ===
Linje 230: Linje 276:
==== Eksterne links ====
==== Eksterne links ====
[https://www.aarhusteater.dk| Aarhus Teaters hjemmeside] (læst juni 2018)
[https://www.aarhusteater.dk| Aarhus Teaters hjemmeside] (læst juni 2018)
Århus Stiftende, 1900-09-15, side 2


[[kategori: Teater, film, radio & tv]]  
[[kategori: Teater, film, radio & tv]]  
592

redigeringer