Anonym

Julius Høegh-Guldberg (1779-1861): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki

Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) (vis kildekode)

Versionen fra 16. dec. 2021, 13:05

331 bytes tilføjet ,  16. december 2021
ingen redigeringsopsummering
mNo edit summary
No edit summary
Linje 9: Linje 9:


[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|350px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]
[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg|thumb|350px|right| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]
[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg|350px|thumb|right|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]


'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.
'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.
Linje 14: Linje 16:
Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.
Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.


Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering. Med Margrethe Pallene Hahn fik Julius Høegh-Guldberg otte børn, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]].
Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.
 
Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted. Med Cathrine Johanne Emilie Friis fik Julius Høegh-Guldberg ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].


===Privatliv og karriere===
===Privatliv og karriere===
Linje 23: Linje 23:
Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.
Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.


I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, og de boede længe sammen med deres børn i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til fællesskabet og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.
I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.


I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.
I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.


I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Han døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel.  
I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Sammen fik de ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].
 
Julius Høegh-Guldberg døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel. Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. I dag ligger [[Rådhusparken]] på kirkegårdens tidligere placering, og her er et gravminde for Høegh-Guldbergfamilien bevaret i den sydlige ende af parken.


===Vennelystparken===
===Vennelystparken===
[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg|350px|thumb|right|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.
I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.


Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.
MiaGulvadJørgensen
10.897

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/63208"