11.539
redigeringer
Nationalbankens Aarhus-filial: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
Nationalbankens Aarhus-filial (vis kildekode)
Versionen fra 13. dec. 2021, 11:00
, 13. december 2021ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 25: | Linje 25: | ||
En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg]] fra 1885 til 1920. | En af Nationalbankens filialdirektører var den aarhusfødte [[Laurids Marius Christian Ravn Byberg]] fra 1885 til 1920. | ||
===Pladsmangel=== | |||
På den anden side af århundredeskiftet var pladsen i Nationalbanken ved at være trang og bygningen slidt. Planer om en ny bygning vandt derfor frem. Det var vigtigt for Nationalbanken at blive i området, og det var vigtigt for [[Aarhus Byråd|byrådet]], at Nationalbankens jyske hovedfilial fortsat skulle ligge i Aarhus. Efter mange forhandlinger mellem byrådet og Nationalbankens repræsentant, højesteretssagfører Bülow, blev det endelig besluttet på byrådsmøde 17. december 1921, at Nationalbanken skulle overtage grunden på hjørnet af [[Bispegade]] og [[Rosensgade]]. Her skulle banken opføre en ny, monumental bygning. Til gengæld skulle banken afstå sin nuværende grund på nabogrunden, hvor bygningen skulle nedrives til fordel for en åben plads. | |||
For at få plads til Nationalbankens nye bygning skulle den tidligere stiftsprovstegård nedrives, og der måtte derfor findes en anden plads til kæmner- og bogholderkontorerne, der holdt til i denne bygning. Det blev løst ved opkøbet af [[Mejlgade]] [[Mejlgade 8|8]], hvortil banken skulle yde økonomisk støtte. Derudover skulle banken bidrage med 75.000 kr. kontant til regulering af pladsen og gaden på grunden for bankens tidligere ejendom. | |||
===Ny bygning 1926=== | ===Ny bygning 1926=== | ||
| Linje 30: | Linje 36: | ||
Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide [[Bispegade]], blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste. | Den første bygning fra 1837 fik pladsmangel, og for samtidig at kunne udvide [[Bispegade]], blev den nedrevet i 1926 og erstattet af den nuværende, en trefløjet, toetages bygning i engelsk barok med gråpudsede facader, sandstensindfatninger og kobbertag. Tegningerne er udført af Axel Berg, som lod sig inspirere af den engelske arkitekt, Indigo Jones' fortolkning af Palladio. Byggeriet blev Axel Bergs sidste. | ||
I forbindelse med indvielsen af den nye bygning bragte Århus Stiftstidende 31. januar 1926 en længere beskrivelse af Nationalbankens historie og gav følgende beskrivelse af den nye bygning: | I forbindelse med indvielsen af den nye bygning bragte [[Århus Stiftstidende]] 31. januar 1926 en længere beskrivelse af Nationalbankens historie og gav følgende beskrivelse af den nye bygning: | ||
:"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags". | :"Det er en fornem Bygning, som i sit Ydre virker tillidsindgydende ved sit Præg af Velhaver-Soliditet, sine kønne, kraftige Linier og sit harmoniske Forhold mellem Puds og Natursten. Der er ikke tilsigtet nogen Modernisme eller Originalitet i denne arkitektur. Bygningens Ydre er i Ordets bedste Forstand gammeldags". | ||
