4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 14: | Linje 14: | ||
===Sognet i middelalderen=== | ===Sognet i middelalderen=== | ||
Indtil middelalderen sad bønderne som ejere af deres gårde. Samfundsudviklingen gjorde dog herefter, at mange jordbrugere kom i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Endnu omkring år 1200 var et betydeligt antal af Danmarks bønder ejere af deres gårde, mens resten var fæstere. I de følgende 500 år gik det bestandigt tilbage for selvejerne, så de til sidst var ganske få i tal. I Brabrand Sogn blev i middelalderen den katolske kirke ejer af så godt som alle fæstegårde - med undtagelse af Brabrand by, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. En adelsslægt ejede i stedet byen. Det blev grunden til, at byen blev uberørt af alle kirkens bestræbelser på at komme til at eje store sammenhængende godsområder. | Indtil middelalderen sad bønderne som ejere af deres gårde. Samfundsudviklingen gjorde dog herefter, at mange jordbrugere kom i økonomiske vanskeligheder, hvorefter de overdrog deres besiddelser til herremændene eller kirken. Endnu omkring år 1200 var et betydeligt antal af Danmarks bønder ejere af deres gårde, mens resten var fæstere. I de følgende 500 år gik det bestandigt tilbage for selvejerne, så de til sidst var ganske få i tal. I Brabrand Sogn blev i middelalderen den katolske kirke ejer af så godt som alle fæstegårde - med undtagelse af Brabrand by, hvor kirken kun kom til at eje præstegården. En adelsslægt ejede i stedet byen. Det blev grunden til, at byen blev uberørt af alle kirkens bestræbelser på at komme til at eje store sammenhængende godsområder. Medlemmer af den adelsslægt, der først fik Brabrand i sin besiddelse, boede på Brabrand Hovgård sydvest for kirken. | ||
===Brabrand Hovgård=== | ===Brabrand Hovgård=== |
redigeringer