4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|thumbnail|Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872]] | [[Fil:Aaby kirke tegning-før 1872.jpg|thumbnail|Tegning af Aaby kirke som man mener den så ud før 1872]] | ||
'''Åby sogn''' er ét selvstændigt sogn i [[Aarhus Kommune]], der omfatter bydelene [[Åby]]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]]. Åby Sogn ligger under Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift. Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. | '''Åby sogn''' er ét selvstændigt sogn i [[Aarhus Kommune]], der omfatter bydelene [[Åby]]] med [[Gl. Åby Kirke]] og [[Åbyhøj]] med [[Åbyhøj|Åbyhøj Kirke]]. Åby Sogn ligger under [[Aarhus Vestre Provsti]] og [[Aarhus Stift]]. Åby var sin egen sognekommune indtil 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. | ||
===Oldtidsminder=== | ===Oldtidsminder=== | ||
Linje 18: | Linje 18: | ||
Kirken har et krucifiks, der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus. | Kirken har et krucifiks, der er fra 1100-tallet - dog hænger det oprindelige krucifiks i dag på Nationalmuseet. Det, der hænger i kirken, er en kopi. Endvidere findes der en kopi i [[Vor Frue Kirke|Vor Frue Kirkes]] Kryptkirke i Aarhus. | ||
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken. | Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på [[Aarhus Jernstøberi]] (der lå i Åbyhøj). Klokken var oprindelig støbt til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909, og blev efterfølgende ophængt i kirken. | ||
===Sognets historie ca. 1200-1600=== | |||
Indbyggerne i sognet ernærede sig hovedsageligt af agerbrug og de dertil knyttede håndværk, og der lå omkring 12 gårde, hvoraf mange var fæstegårde, i sognet. Det ældste dokument, hvor Åby bliver omtalt, er biskop Skjelms gavebrev fra 1315. Hermed en afskrevet version: "Jeg tror, at mange ved, at Besiddelser i Aby med Skoven Stath og Brendistorp ved min salig broder Johannes' Død er tilfaldet mig i Kraft af Arveretten". | |||
===Sognets historie fra 1800=== | |||
I 1859 var der i sognet 22 gårde og 24 huse, hvoraf 10 gårde og fire huse lå uden for Åby. I 1879 var der 22 gårde samt 11 huse med jord og 22 huse uden jord. Heraf lå 10 gårde og fire huse uden for byen. Efterhånden som århundredet gik på hæld, steg antallet af huse sammen med den større befolkningsmængde. | |||
I slutningen af det 19. århundrede begyndte sognet at miste sit landlige præg, da udparcelleringen til gartnerier, fabriksanlæg og villaer tog fart. Vi skal dog op efter 1905 før der rigtig blev udstykket og bygget villaer i stor stil på de gamle åbygårdes marker. I 1904 fandtes der 22 gårde og 45 huse i sognet, hvoraf 24 af husene ernærede sig af gartneri og 13 af forskellig daglejervirksomhed. | |||
=== Skolevæsenet=== | |||
Indtil 1815 hørte Åby til Hasle i skolemæssig henseende. Degnen boede i Hasle, hvilket betød, at børnene havde en lang vej til skole. I 1745 klagede bønderne i Åby over omstændighederne til biskop Hygom. Man ville "hellere paa egen Bekostning lønne en Skoleholder i Byen hos sig selv". Biskoppen havde ikke meget sympati hermed, og det bunder formentlig i, at man i forvejen sendte løbedegne til området. Ved skolelovet i 1814 blev det bestemt, at ethvert sogn skulle have sit eget skolevæsen, og derfor blev forbindelsen med Hasle Skole og degneembedet dér ophævet. | |||
Åby fik sin egen skole, som blev bygget nordøstligt i byen. Bygningen af bindingsværk, havde stråtag og i stuerne var der forholdsvis højt til loftet. I 1837 var der 49 elever i skolen, og de sidste fem års gennemsnitlige elevtal var på 48. Den første lærer, der blev ansat, hed N.j. Galthen. Han begyndte i 1815. Da han døde i 1825, blev han efterfulgt af Lærer P. Nielsen, der sad i embedet frem til 1847. Den sidste lærer ved den gamle skole var Jens Jørgen Jensen, der kom fra Vitved i 1882. | |||
I 1900 opførte man en ny skole (den nuværende præstegård), og skolelodden solgtes d. 30. marts 1900 til tømrer Peder Pedersen for 5000 kr. Ved opførelsen af den nye skole ansatte man lærerinden Frk. Margrethe Leipziger, der dog stoppede fire år efter, fordi hun blev gift. Frk. Inger Brandt overtog herefter lærerinde tjansen. Overlærer I.C. Lassen blev ansat i 1904 på den nye skole, der på det tidspunkt havde 94 elever. | |||
== Åby Sogn på AarhusArkivet == | == Åby Sogn på AarhusArkivet == |
redigeringer