AarhusWiki

Viby Sogn: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Viby Sogn (vis kildekode)

Versionen fra 8. dec. 2021, 10:18

276 bytes tilføjet ,  8. december 2021
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 7: Linje 7:
===Sognets navn===
===Sognets navn===
Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om [[Høskoven]].  
Viby er opstået i tiden før år 800 og skal efter sigende betyde 'byen ved vigen' og have fået sit navn efter den vig, der i oldtiden skar sig ind i landet fra fjorden vest og syd om [[Høskoven]].  
===Den tidlige bebyggelse===
Den tidligste bebyggelse flugtede med de veje, der i forvejen gik gennem området. Gårdene lå i nordvestlig-sydøstlig retning på den ene side af en lang bygade, som stødte til den gamle vej fra Aarhus til Skanderborg og Horsens. Landsbyen lå dermed på et befærdet område, da hovedparten af de vejfarende, der skulle ud til åmundingen (Aarhus), passerede Viby, hvis de skulle mod syd eller sydvest.
I det 12.-13. århundrede blev en kirke i romansk stil bygget umiddelbart syd for den lille by. Overfor kirken på en lille fremspringende bakke lå den befæstede Kongsgård i middelalderen.
===Kongsgården i Viby===
I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.
Senere har man fundet ud af, at der ved gården blev opført et kapel og en kirkegård. Kongsgården lå på en lille bakke og var sikkert omgivet af vand på alle sider (dels grave og dels naturligt vandløb). I 1890'erne kunne den samtidige ejer af den matrikel, hvor gården skulle have ligget, berette, at han havde fundet brolægning, rester fra en gårdsplads og en del fundamenter og rester af murværk, bygget af store, røde mursten.
I efteråret 1915 blev der opført en ny skolebygning på den såkaldte slotsbanke syd for kirken i Viby. Ved udgravningen af grunden stødte man i den nye bygnings nordøstre hjørne på et kampestensfundament. Da banken øst og nord for skolehuset skulle graves af, for at der kunne dannes en flad skolegård, blev det muligt at følge fundamentet, der viste sig at tilhøre en rektangulær bygning, der var ca. 11 meter lang og 9 meter bred. Det viste sig at stamme fra middelalderen. Man fandt derudover benrester af svin og heste, adskillige horn af bukke eller væddere, samt enkelte store jernspiger og hager. Meget tyder på, at der rundt om bygningen havde været en vandgrav. Hvad bygningen har været brugt til er usikkert, men det kan meget vel have hørt til kongsgården.


===Oldtidsminder===
===Oldtidsminder===
Linje 32: Linje 20:
* Lerkarskår - bronzealder og jernalder
* Lerkarskår - bronzealder og jernalder
* To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.
* To lerkargrave fra overgangen mellem romersk og senromersk jernalder.
===Den tidlige bebyggelse===
Den tidligste bebyggelse flugtede med de veje, der i forvejen gik gennem området. Gårdene lå i nordvestlig-sydøstlig retning på den ene side af en lang bygade, som stødte til den gamle vej fra Aarhus til Skanderborg og Horsens. Landsbyen lå dermed på et befærdet område, da hovedparten af de vejfarende, der skulle ud til åmundingen (Aarhus), passerede Viby, hvis de skulle mod syd eller sydvest.
I det 12.-13. århundrede blev en kirke i romansk stil bygget umiddelbart syd for den lille by. Overfor kirken på en lille fremspringende bakke lå den befæstede Kongsgård i middelalderen.
===Kongsgården i Viby===
I 1176 fandt et kongemøde sted i Viby. Her deltog Valdemar den Store. Meget tyder derfor på, at der allerede på det tidspunkt lå en kongsgård ved byen. Nogle hundrede år senere fremgår kongsgården da også en af kilde, hvor Pastor Jens Lauritsen Mariager i sin indberetning til Ole Worm i 1623 beskriver, en gård, der tidligere lå i området: "Udi Wibye Haffuer der j fordumb dage værett enn herrgaardt med nafffn Kongesgaard". Kilden tyder på, at kongsgården var forsvundet længe før 1623.
Senere har man fundet ud af, at der ved gården blev opført et kapel og en kirkegård. Kongsgården lå på en lille bakke og var sikkert omgivet af vand på alle sider (dels grave og dels naturligt vandløb). I 1890'erne kunne den samtidige ejer af den matrikel, hvor gården skulle have ligget, berette, at han havde fundet brolægning, rester fra en gårdsplads og en del fundamenter og rester af murværk, bygget af store, røde mursten.
I efteråret 1915 blev der opført en ny skolebygning på den såkaldte slotsbanke syd for kirken i Viby. Ved udgravningen af grunden stødte man i den nye bygnings nordøstre hjørne på et kampestensfundament. Da banken øst og nord for skolehuset skulle graves af, for at der kunne dannes en flad skolegård, blev det muligt at følge fundamentet, der viste sig at tilhøre en rektangulær bygning, der var ca. 11 meter lang og 9 meter bred. Det viste sig at stamme fra middelalderen. Man fandt derudover benrester af svin og heste, adskillige horn af bukke eller væddere, samt enkelte store jernspiger og hager. Meget tyder på, at der rundt om bygningen havde været en vandgrav. Hvad bygningen har været brugt til er usikkert, men det kan meget vel have hørt til kongsgården.


===Viby Folkebibliotek===
===Viby Folkebibliotek===
Linje 42: Linje 42:


=== Viby gasværk ===
=== Viby gasværk ===
Allerede i 1910 begyndte man forhandlinger om et fælles gasværk for [[Åby]], [[Brabrand]] og [[Viby]]. I marts 1912 vedtog man forslaget ved et offentligt møde, hvor 59 stemte for, og 9 stemte imod et kommunalt gasværk. Gasværket stod færdig i 1913. Gasværket blev op gennem 1900-tallet løbende forstørret og udbygget.  
Allerede i 1910 begyndte man forhandlinger om et fælles gasværk for [[Åby]], [[Brabrand]] og [[Viby]]. I marts 1912 vedtog man forslaget ved et offentligt møde, hvor 59 stemte for, og 9 stemte imod et kommunalt gasværk. Gasværket stod færdig i 1913. Gasværket blev op gennem 1900-tallet løbende forstørret og udbygget.
 
=== Viby Elektricitetsværk ===
I 1912 diskuterede man mulighederne for at opføre et elektricitetsværk i sognet. Den 11. oktober 1912 kørte værket i drift og leverede strøm til forbrugerne. Prisen for strøm blev fastsat til 40 og 20 øre for henholdsvis lys og kraft. 


=== Befolkningsudvikling i Viby Sogn===
=== Befolkningsudvikling i Viby Sogn===
Laura B.
4.790

redigeringer

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/62871"