Anonym

Lars Ammitsbøll Marcussen (1819-1872): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
ingen redigeringsopsummering
No edit summary
No edit summary
Linje 1: Linje 1:
Købmand Lars Ammitsbøll Marcussen 1819-1872 var søn af sognepræst i Tved Kirke Andreas Bjørn Marcussen (Bjørn) og Hager Marie Ammitzbøll.
'''Lars Ammitsbøll Marcussen''' - eller Ammitzbøll, Amitzbøll etc. - var købmand i Aarhus.


Han blev i 1852 gift med Frederikke Christiane Marie Marcussen f. Hee (1826-1892).
Født 1819-1872


=== Solgte vin, druebrændevin og opkøbte landbrugsprodukter ===
Søn af sognepræst i Tved Kirke Andreas Bjørn Marcussen og Hager Marie Ammitzbøll.


Gift i 1852 med Frederikke Christiane Marie Marcussen f. Hee (1826-1892).


Lars Marcussen lejede fra 1844-50 kolonialhandel, (boutik, pakhusene, lofter og staldrum) af H. Meulengracht & Søn. Her solgte han af deres gode gamle vine på buteiller, druebrændevine og indkøbte landbrugsprodukter.
===Købmand og vinforhandler===
Lars kom til Aarhus omkring 1844, hvor han tog borgerskab som købmand i byen. Han tog tilsyneladende sin cirka 11 år yngre lillebror, Søren Marcussen, med sig, da de i folketællingen fra 1845 ses boende sammen på hjørnet af [[Lille Torv]] og [[Badstuegade]]. Her lejede Lars Marcussen fra 1844 til 1850 [[Harboe Meulengracht (1767-1853)|H. Meulengracht & Søns]] kolonialhandel med "boutik, pakhusene, lofter og staldrum" på [[Lille Torv 2]]. Det betød, at han for overtog deres varer, som bestod af ''"velkjendte gode gamle vine på Buteiller, samt af Druebrændeviin og af gl. Rom,"'' og at han for egen regning måtte føre forretningen videre. H. Meulengracht & Søn bekendtgjorde dog, at overdragelsen af forretningen var ''"med den Indskrænkning, at han ikke maa udsælge af Andres Vine, og kun til de af os bestemte, opgivne billige Priser, samt under vort Navnemærke og Forsegling."''


I 1850 købte han gården, der havde tilhørt afdøde købmand [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)]], beliggende [[Tangen]] og videreførte sin forretning der.
Derudover tog Marcussen også imod bestillinger af "Viine Oxhofter og Ankere" - gamle måleenheder for flydende varer - samt indkøbte landmandsprodukter.


I 1857 afhændede han forretningen og samme år besluttede en flok får at forlade ham:
Lars Ammitsbøll Marcussen blev på Lille Torv 2 indtil 1850, hvor han købte en gård på [[Tangen]] 8, der i dag er en del af [[Klostertorvet]]. Gården var en forholdsvis stor gård og lå på en matrikel, der strakte sig hele vejen tilbage til [[Klostergade]], hvor den i dag ville have haft adressen, [[Klostergade 35]]. Gården havde før tilhørt afdøde købmand [[Jens Sørensen Simmelkjær (1785-1848)]], og Marcussen købte gården af enken efter ham. Her videreførte han sin forretning som en "Colonial-, Tømmer- & Producthandel". Desuden tjente han også penge på at udleje en lejlighed, der lå i gården.


” Et Faar, 2 Beder, samt 2de Lam, hvoraf det ene sommerklippet, ere bortgaaede fra min Mark sidste Fredag Nat. De efterlyses herved, og beder jeg mig underrettet om Optagelse. Aarhuus, den 21. September 1857 L. A. Marcussen”
I 1857 afhændede han forretningen til J. Jørgensen, der drev den videre med samme type varer. Selvom han havde solgt sin forretning, fortsatte Marcussen med at eje og bo i gården på Tangen resten af sine dage. Her boede han sammen med sin hustru, Frederikke Christiane Marie Marcussen, og typisk en handelslærling eller -betjent samt omkring tre tjenestefolk. Omkring 1853 havde Marcussen og hustru fået deres første og eneste barn, en datter ved navn Jacobine Marcussen.


=== Skonnerten "Victoria" ===
=== Skibreder ===
Efter Lars Ammitsbøll Marcussen havde afhændet sin forretning, blev han skibsreder og førte muligvis startede tilsyneladende en ny købmandsvirksomhed i sin gård på Tangen eller muligvis andetsteds i byen.


Hvad han lavede efter at have afhændet forretningen er uklart, men måske han tog ud at sejle, for i 1864 fremgår det af avisen, at han tilbyder bedste store Charlestown kul ved skonnerten ”Victoria”.
I 1864 ejede han en skonnert med navnet, Victoria, sammen med købmand [[Johannes Magnus Mørk (1827-1889)|J.M. Mørk]]. Med den fragtede de "Bedste store Charlestown kul" til Aarhus og tog både mod bestillinger på forhånd samt foretog salg fra skonnerten, når den lå i havn. I 1864 ejede han tilsyneladende Victoria alene.


Han var gift med Frederikke Christiane Marie Marcussen f. Hee og hun kom til at efterleve ham i 20 år, for han døde pludseligt i 1872, kun 53 år gammel. Faktisk stod han med familien på banegården i Aarhus, da han faldt om og døde. I avisen kunne man læse en lille smule om ham i den sørgelige anledning: ”Den afdøde har som Forretningsmand udfoldet en ikke ubetydelig Virksomhed og foruden sin Bedrift heri Byen havde han Handelsetablissementer i Omegnen.”
I sin nye forretning solgte Lars Ammitsbøll Marcussen mest landbrugsvarer som rug, byghalm, kløverhø og havre, men også varer som eksempelvis importeret salt og Kommen-aqvavit fra [[Hans Henrik Lauritz Bering Liisberg (1815-1883)|H. Liisberg]] og [[Peter Christopher Meisner (1816-1859)|Meisners]] brænderi.
 
===Død og eftermæle===
Lars Ammitsbøll Marcussen døde pludseligt den 29. december 1872, kun 53 år gammel. [[Aarhus Stiftstidende]] berettede, at "''Marcussen pludselig faldt om og døde, netop som han med sin Familie befandt sig paa den herværende Banegaard."''
 
Desuden skrev avisen om Marcussen, at han som forretningsmand havde ''”udfoldet en ikke ubetydelig Virksomhed og foruden sin Bedrift heri Byen havde han Handelsetablissementer i Omegnen.”''
 
Marcussens død efterlod hans enke alene med deres datter, der blev boende i gården på Tangen 8. Enken boede der frem til sin død 20 år senere,


Efter Frederikkes død, blev der solgt ud af dødsboet: "Vilhelmsminde" som stilles til Auktion. Desuden sælges 1) Tangen Nr. 8 og Klostergade 37-39. 2) [[Klostergade]] 35 - Desuden Heste, Vogne, Avlsredskaber (Aarhus Stiftstidende 28.5.1892).
Efter Frederikkes død, blev der solgt ud af dødsboet: "Vilhelmsminde" som stilles til Auktion. Desuden sælges 1) Tangen Nr. 8 og Klostergade 37-39. 2) [[Klostergade]] 35 - Desuden Heste, Vogne, Avlsredskaber (Aarhus Stiftstidende 28.5.1892).
==Litteratur og kilder==
*Folket i midten, Århus Borgerbog 1740-1862: http://www.folketimidten.dk/soegborger.cgi
*Sejrs sedler, 1844-11-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061261
*Sejrs sedler, 1845, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061262
*Sejrs sedler, 1847-05-03, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061263
*Sejrs sedler, 1850-02-04, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061264
*Sejrs sedler, 1856-02-15, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061268
*Sejrs sedler, 1857-10-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000095500
*Sejrs sedler, 1864-10-12, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061278
*Sejrs sedler, 1868-03-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000059388
*Sejrs sedler, 1872-12-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061280
*Sejrs sedler, 1892-02-01, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000061286
*Aarhus Stiftstidende, 1844-11-23, s. 4
*Aarhus Stiftstidende, 1860-01-04, s. 4
*Aarhus Stiftstidende, 1860-03-29, s. 4
*Aarhus Stiftstidende, 1869-08-06, s. 4
*Aarhus Stiftstidende, 1869-08-11, s. 4
*Aarhus Stiftstidende, 1869-09-22, s. 7
*R.W. Bauer: "Haandbog i Mønt-, Maal og Vægtforhold", Anden omarbejde og betydelig forøgede udgave, P.G. Philipsens Forlag, København, 1882, Det Kongelige Bibliotek, http://www5.kb.dk/e-mat/dod/112308015413_bw.pdf
*Torben Aastrups oversigt over bygningsnumre, Aarhus Stadsarkiv.
*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel Søgning, Århus, søgeord: Marcussen
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1855, Købstæder (1855-1855), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=121032#121032,17481837
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10172#10172,251134
*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1870, Købstæder (1870-1870), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=54164#54164,11873356


[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Erhvervsfolk]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
[[Kategori: Det 19. århundrede]]
10.894

redigeringer