Adolph Frederik Elmquist (1788-1868): Forskelle mellem versioner

[[Fil:A. F. Elmquist 1960'erne.jpg|250px|thumb|right|Fotografi af A. F. Elmquist fra 1860'erne. I 1862 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog, og det er sandsynligvis den orden han her ses med på brystet.]]

Født 19. september 1788 i København - død 10. oktober 1868 i Århus.

Gennem 55 år, 1812-1867, redaktør af ''[[Århus Stiftstidende|Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender (Århus Stiftstidende)]]''.

Elmquist var søn af den svenskfødte skomagermester Gudmann Elmquist (ca.1729-1814).

En tid arbejdede han som skriver i rentekammeret, men kom siden i lære hos boghandler  J. H. Schubote. Han deltog i forsvaret af København, under den engelske belejring 1807, og deltog under Københavns Livjægerkorps i kampene i Cassens Have 31. august samme år.

===Elmquists virke i Aarhus===

Omkring 1810 bosatte han sig i Aarhus, hvor han indtil sin død med stor energi førte forretninger. 1811 oprettede han byens første egentlige boghandel, der desuden solgte et bredt udvalg af kobberstik, skriveredskaber, papir og noder, og med tiden også en række instrumenter. Hertil kom oprettelsen af et lejebibliotek, som Elmquist flittigt averterede for i avisen, og som han i 1817 solgte videre for 1000 specier. I 1811 indgår han sammen med [[Niels Lund]] i redaktionen af ''Aarhus Stifts Adresse-Contoirs Tidende'' ([[Århus Stiftstidende]]), som han året efter - efter at have opnået privilegium som bogtrykker - overtager fra Lund for 5000 rigsdaler samt 1000 rigsdaler årligt indtil Lunds død.

Han gjorde avisen mere underholdende og letlæselig og i hans tid ved avisen steg antallet af abonnenter fra 400 til 3000. Han spillede således en væsentlig rolle i transformationen af det, der siden blev til Århus Stiftstidende, fra en mindre avis til en af provinsens største.  

Han havde da også fra starten af målet at "more og gavne". Han var ikke selv den største skribent, men forstod at tilknytte andre velskrivende personer til bladet.  

Han kastede sig dog selv ud i blandt andet digtningens kunst ved nytår og ved kongeligt besøg i byen.

Her et eksempel på et nytårsdigt fra 1.1. 1820:

''Op med Dækket! Januar Atter ung paa Scenen træder, Hylt i hvide Vinterklæder, Lokken lys og Minen klar, Hil paa Jord Dig, Yngling skiøn Kommer paa Aururas Vinge! Siig, hvad godt Du os mon bringe, Aarets førstefødte Søn? Jublende i Stad og Vang Siunge vi: med Haab vi møde Ville froe Din Morgenrøde, Hilse dig med Harpeklang. Hvo kan skue, Yngling bold, Vel dit milde Blik, og sørge? Ei vi ville derfor spørge, Hvad Du fører i dit Skjold. Ofte Jordens Børn Dig saae Dykket op af Tidens Bølge Sorgen træt var i Dit Følge, Roser født Du hvilte paa. Dennegang Du smiler glad, Ingen Harm Dit Bryst betynger Thi sig om Din Pande slynger Fredens grønne Oljeblad. Snart Du os forlade vil Atter ned i Bølgen segne: Snart Dit milde Aasyn blegne Skal i Aftenrødens Smil. Naar Du atter smiler her, Hulde, paa Din hvide Throne, Glad som nu vor Løbe tone Hilsende Dit Purpurskiær!

Foruden sin bogtrykkervirksomhed virkede Elmquist som udgiver af forskellige blade, herunder det litterære tidsskrift '''Læsefrugter''', der udkom i i alt 66 bind i perioderne 1818-33 og 1839-40. Det blev en betydelig succes med over 500 abonnenter, og foruden tysk litteratur, oversat af Elmquist selv, bragte tidsskriftet værker af [https://da.wikipedia.org/wiki/Adam_Oehlenschl%C3%A4ger Oehlenschläger], [https://da.wikipedia.org/wiki/B.S._Ingemann Ingemann]], [https://da.wikipedia.org/wiki/H.C._Andersen H. C. Andersen]] og specielt [https://da.wikipedia.org/wiki/Steen_Steensen_Blicher St. St. Blicher], der fik flere af sine første noveller trykt i bladet.

I 1850'erne udgav Elmquist et lignende tidsskrift Cimbria, og fortsættelsen af det, Almuevennen Cimbria.

 

I 1867, efter 55 år i spidsen, overlod han avisen og trykkeriet til sin søn [[H. F. Elmquist]]. Herefter flyttede han tilbage til København, hvor han dog kun levede et år, før sin død i 1868. Begravelsen fandt sted i Aarhus, på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]], hvor han blev begravet ved siden af sin afdøde kone. Kirkegården blev senere omdannet til [[Rådhusparken|rådhuspark]], og Elmquists gravsten er en af de få bevarede gravsten, som stadigt kan ses i parken.

I Aarhus spillede han en fremtrædende rolle i det offentlige liv. Umiddelbart efter at have bosat sig i Aarhus gik han ind i [[Borgervæbningen]]. I 1816 udnævntes han til kaptajn, og i 1826 tog han afsked derfra som chef for borgerbevæbningens 2. afdeling.

 

 

Elmquist engagerede sig ligeledes i [[Polyhymnia]]. Her var han et fremtrædende medlem, fungerede ad flere omgange som ''Direktør'', og engagerede sig særligt i klubbens teater. Elmquist støttede desuden klubben økonomisk og blev i 1861 udnævnt til ''æresmedlem''.

I 1777 blev han gift med [[Margaretha Catharine Henriksdatter Tordahl]]. Margaretha døde i 1784. I 1811 blev Elmquist gift før 3. gang. Bruden hed [[Helene Ambrosia Elmquist, f. Folandt|Helene Ambrosia Folandt]], født 29.12.1790 i Kbh., død 23.5.1862 i Århus, d. af murermester Johannes F. (1756-1827) og Johanne Christiane Mortensen (1756-1828).

Hans søn, Alfred Hjalmar Elmquist, blev gift med Georgine Christine Nielsen, datter af den navnkundige byfoged og politimester [[Jørgen Nielsen]].

* Århus Byens Borgere 1165-2000, udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

* [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Bladudgiver/A._F._Elmquist Om A.F. Elmquist i Dansk Biografisk Leksikon]

* Emmanuel Sejr, Århuus Stiftsbogtrykkerie, Århus 1937