Jens Paludan-Müller (1771-1845): Forskelle mellem versioner

'''Jens Paludan-Müller.''' Biskop i Aarhus fra 1830 til sin død i 1845.

Blev født 7. november 1771 i Sorø. Døde 14. maj 1845 i Aarhus.

Søn af godsforvalter på Sorø, Casper Peter Müller (1736-1776), og hustru Anna Paludan (1740-1805).  

Faderen døde, da sønnen var fire år gammel, men morens værge, professor Laurits Laurberg Kongslev, tog sig af drengen og lod ham undervise sammen med sine egne børn.

Paludan-Müller ægtede i 1799 Marie Benedicte Rosenstand-Goiske (1775 – 1820), datter af sognepræst i Gunslev, Jens Rosenstand-Goiske.  

De fik børnene: - Friedericke Charlotte Louise Paludan-Müller, - Carl Paludan-Müller (1800-1825), - Anna Julie Paludan-Müller (1802-1861), - Lovise Paludan-Müller (1803-1862, - Historikeren Caspar Peter Paludan-Müller (1805-1882), hvis eneste søn, Jens Paludan-Müller, faldt ved Sankelmark 6. februar 1864. - Adolph Paludan-Müller (1806-1808), - digteren Frederik Paludan-Müller (1809-1876), - præst [[Vilhelm Paludan Müller|Vilhelm Paludan-Müller]] (1807-1861), - Charlotte Henriette Paludan-Müller (1811-1857), - provst Jens Christian Spidberg Paludan-Müller (1813-1899.

Marie skulle have været ”et rigt gemyt”, men blev fysisk og psykisk syg. Da Jens Paludan-Müller fik embedet i Odense, blev hun tilbage i Kerteminde og døde der som 45-årig i 1820 og efterlod sig de 9 børn, hvoraf flere var yngre.  

Jens Paludan-Müller blev privat dimitteret og tog eksamen 1793. Han blev sognepræst i 1801-1819 i Kerteminde, hvor han fik organiseret et forfaldet skolevæsen og fattigvæsenet. 1819-30 var han stiftsprovst i Odense. Her var han en af foregangsmændene i ”Fyens Stifts litterære Selskab”.

Biskop Mønster i Aarhus døde i 1830, og Paludan-Müller blev derfor forflyttet fra Fyn til Aarhus, hvilket ikke faldt ham nemt. Han nærmede sig de tres år, og ansvaret var tungt og besværligt. Men, som han havde forventet og håbet, blev det bedre over tid og i 1834 giver han i et brev udtryk for at det nu er behageligt og endnu bedre at være i Aarhus end på Fyn.  

Han tog sig også tid til at udforske byen og gik tur (her i 1832 fra et brev) på ”Vejen bag om byen”: "Jeg har i Dag gaaet en Tur udenom den halve Deel af Byen, hvor der er en ordentlig anlagt smuk Spadseregang, som fører til Slutningen over Bakker og Dale langs med Stranden til Skoven, der ikke ligger længere fra Byen end Lundsgaards Klint fra Kierteminde, og som krandser den fortreflige Bugt af Kattegat, der udgiør Reden"  

Selve byens udseende imponerede ham dog ikke: ”Byens indre Physigognomie er ikke smukt," fortsætter Brevet. "Stor Uliighed, smaa og daarlige Huse ved Siden af store og grundmurede. Mange Gader, lange, krumme og maadelig broelagte. I det hele synes at herske en jevn Fordeling af Formue. Hver passer sit.“ Men heldigvis var [[Aarhus Bispegård]] god – den overgik hans forventning.  

Han fik et godt forhold til præsterne og de var også glade for ham, for de lod Jørgen Roed male et portræt af ham som de på hans begravelsesdag skænkede til børnene.

Han siges at have levet i tankernes verden, med en omfattende almendannelse. St. St, Blicher omtaler ham som ”kyndig, duelig, upartisk, vakker og human” og forsvarer ham mod beskyldninger der tilsyneladende var fremsat om ham som smålig. Under sin studietid var Paludan-Müller stærkt påvirket af rationalismen, men nåede efter mange brydninger og personlige sorger frem til en mere positiv kristendomsopfattelse. Hans forkyndelse var præget af dyb religiøsitet og han haft indflydelse på mange ved personlig påvirkning og ved brevveksling, blandt andre korresponderede han med Mynster, Sibbern og amtsprovst Lütken.

'Gyldendal, Den Store Danske' skriver om ham: ” Han var tilbøjelig til at dele kristendommen i en mere dogmatisk formuleret religionsform til brug for den jævne mand og en filosofisk frigjort for mere udviklede ånder. Selv om han først i sine sidste år blev mere positiv, har hans grundanskuelse til ethvert tidspunkt et afgjort etisk præg og vidner altid om umiddelbar dyb religiøsitet.”

Fyldige prøver på hans forkyndelse foreligger i hans ''Bidrag til Huusandagt'', 1821, ''Nyt Bidrag til Huusandagt'', 1822 og ''Bidrag til Huusandagtens Oplivelse I-II'', 1824-25.  

==Kilder==

-