4.790
redigeringer
Mårslet Sogn: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Sognets historie
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | ||
Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by syvdoblede på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. Testrup Teglværk var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne. | Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by syvdoblede på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. [[Testrup Teglværk]] var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne. | ||
Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer. | Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer. | ||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
Under 2. verdenskrig havde landmændene i sognet forholdsvis gode tider. Marshallhjælpen efter krigen gjorde, at der spredte sig en mekanisering ude på gårdene. En traktor kunne nemt erstatte en karl. | Under 2. verdenskrig havde landmændene i sognet forholdsvis gode tider. Marshallhjælpen efter krigen gjorde, at der spredte sig en mekanisering ude på gårdene. En traktor kunne nemt erstatte en karl. | ||
I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet. | I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet. | ||
===Befolkning i sognet=== | ===Befolkning i sognet=== | ||
