4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Mårslet Sogn er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i Aarhus Kommune | '''Mårslet Sogn''' er et sogn i [[Aarhus Søndre Provsti]] ([[Aarhus Stift]]). Sognet ligger i [[Aarhus Kommune]]. Indtil Kommunalreformen i 1970 var Mårslet en selvstændig kommune. | ||
I Mårslet Sogn ligger [[Mårslet Kirke]], [[Moesgaard]], [[Vilhelmsborg]] og [[Testrup Højskole]]. | |||
I sognet findes: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. | I sognet findes: [[Mårslet]], [[Testrup]], [[Hørret]], [[Langballe]], [[Højballe]] og hovedgårdene [[Vilhelmsborg]] og [[Moesgaard]]. | ||
Linje 7: | Linje 9: | ||
[[Mårslet Kirke]] blev opført ved Neder Mårslet og [[Giber Å|Giber Åens]] bred, fordi det var her, studene stoppede. Kirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet i romansk stil med runde buer og bræddeloft. Den blev senere overhvælvet. | [[Mårslet Kirke]] blev opført ved Neder Mårslet og [[Giber Å|Giber Åens]] bred, fordi det var her, studene stoppede. Kirken blev bygget i slutningen af 1100-tallet i romansk stil med runde buer og bræddeloft. Den blev senere overhvælvet. | ||
===Sognets historie=== | |||
Sognets indbyggere ernærede sig hovedsageligt af landbrug og små håndværkserhverv frem til begyndelsen af 1900-tallet. I 1883-1884 opførte man en station i [[Mårslet]], som skulle blive en del af [[odderbanen]]. Hovedformålet med forbindelsen var godstransport, og at bønderne nemt kunne transportere deres landbrugsprodukter. De største af sognets byer havde en købmandshandel. Det gjaldt bl.a. både [[Hørret]], [[Testrup]] og [[Mårslet]]. | |||
Ved skolelovet af 1814 var der i sognet oprettet et nyt skoledistrikt kaldet Langballe skoledistrikt. Skolen kom dog ikke til at ligge i Langballe. Til at begynde med var der slet ingen skolebygning, så man lejede sig fra 1816 ind i en stue hos en gårdmand. Lærerens bolig blev hos den lavstbydende gårdmand. Her boede læreren frem til 1827, hvor der blev opført en skole med skolestue og bolig for læreren. | |||
I 1903 opførte man en ny skole i [[Hørret]] på Hørret Byvej 15. Skolen have skolestue mod vest og bolig til læreren mod øst. | |||
Fra midten af 1800-tallet rykkede industrier ind i sognet. Der var desuden er større tilflytning fra landet til byen. Aarhus by syvdoblede på bare 50 år frem til omkring 1900, og man begyndte at opføre etageejendomme. Der skulle i den forbindelse bruges mursten, og en række teglværker skød op i de mange små landsbyer omkring. Et af disse kom til at ligge i Testrup. Testrup Teglværk var i mere end 100 år et privatejet teglværk, som var ejet af den samme familie i fire generationer. Det lukkede inden 1960'erne. | |||
Krakket på Børsen i Wall Street i New York i 1929 skabte kaotiske økonomiske tilstande - også i Mårslet. Nogle landmænd og flere små erhvervsdrivende måtte give op, og sognet befolkningstal faldt til ca. 1200 personer. | |||
Under 2. verdenskrig havde landmændene i sognet forholdsvis gode tider. Marshallhjælpen efter krigen gjorde, at der spredte sig en mekanisering ude på gårdene. En traktor kunne nemt erstatte en karl. | |||
I 1950'erne nød landmændene godt af de stigende priser på landbrugsvarer - særligt på slagtesvin. Udviklingen fra bondesamfund til bysamfund begyndte i 1960'erne, men heldigvis for sognet blev det en glidende overgang. Nye tilflyttere kom til og blev en del af det bestående samfund, og de store gårde måtte lægge jord til de nye udstykninger. Flere af gårdene er helt forvundet i dag. Byen fik et sprudlende foreningsliv, og Mårslet Fællesråd blev dannet. | |||
===Befolkning i sognet=== | ===Befolkning i sognet=== |
redigeringer