3.652
redigeringer
Mns (diskussion | bidrag) No edit summary |
Mns (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 9: | Linje 9: | ||
Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede Tage Vanggaards kjolefabrik på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere. | Mens Århus-afdelingen af De forende Trikotagefabrikker var den største tekstilfabrik i byen i 1930'erne, blev andenpladsen indtaget af Anton Christensens børnekonfektionsfabrik med ca. 300 medarbejdere, og nummer tre i rækken var Christian Meyers trikotage- og konfektionsfabrik med godt 200 ansatte. Begge de to sidstnævnte virksomheder var blevet grundlagt i 1880'erne og havde mange hjemmearbejdere blandt deres ansatte. Efter krigen gik det tilbage for dem, og som den sidste større konfektionsfabrik lukkede Christian Meyer A/S i 1976. Derimod formåede Tage Vanggaards kjolefabrik på [[Vestre Ringgade]] i mange år at bryde det generelle mønster i branchen. Tage Vanggaard startede fabrikken fra bunden af i begyndelsen af 1930’erne, og efter 1945 voksede den til at blive den største kjolefabrik i Danmark med over 700 ansatte. I 1970'erne faldt antallet af ansatte til omkring 300, og da fabrikken i 1988 gik ud af produktion, havde den lidt over 100 medarbejdere. | ||
==Litteratur og kilder== | ==Litteratur og kilder== | ||
*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon | |||
*Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22.[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20183691 Bestil materiale] | *Ib Gejl, "Jyske Trikotagefabrikker – jysk tradition i uld", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus – Anden samling, Århus 1992, s. 9-22.[http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A20183691 Bestil materiale] | ||
*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale] | *Erik Korr Johansen, "Byens liv: Næringslivet", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 2: 1720-1870, Århus 1997, s. 157-210, især s. 198-202. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A21942871 Bestil materiale] |
redigeringer