4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Niels-W-Gadesvej-1910.jpg|250px|thumbnail|De første villaer på Niels W. Gades Vej. Ca. 1910. Set mod Carl Nielsens Vej]] | [[Fil:Niels-W-Gadesvej-1910.jpg|250px|thumbnail|De første villaer på Niels W. Gades Vej. Ca. 1910. Set mod Carl Nielsens Vej]] | ||
'''Niels W. Gades Vej''' ligger i | '''Niels W. Gades Vej''' ligger i [[Marselisborg]]. | ||
Navnegruppe af danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved [[Strandvejen]]. Andre veje i denne gruppe er f.eks. [[Kuhlausvej]], [[J.P.E. Hartmanns Vej]] og [[P. Heises Vej]]. | |||
Ved udstykningen af grundene omkring 1909 kostede de mellem 2 og 3 kroner pr. kvadratalen (ca. 5 kr. til 7,50 kr. pr. kvadratmeter). | Oprindelig navngivet Villavejen i 1901. Navnet blev ændret i 1909 og opkaldt efter den danske komponist Niels Wilhelm Gade (1817-1890). Det var planen, at vejnavnet skulle ende på Allé, men efter forslag fra beboerne blev det Vej. Niels W. Gade var født i København som søn af en klaver- og guitarbygger. I begyndelsen af 1840’erne kom han til Leipzig, hvor han fik uropført Symfoni | ||
nr. 1, På Sjølunds fagre Sletter. Ved udbruddet af den dansk-tyske krig i 1848 måtte han rejse hjem. Han færdiggjorde i 1854 musikken til balletten Et Folkesagn. Heri forekommer Brudevalsen, som er blevet fast indslag i ethvert dansk bryllup. I 1867 var han sammen med sin svigerfar, komponisten Hartmann, medstifter af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Gennem ledelse af Musikforeningens koncerter fik han en overordentlig stor indflydelse på dansk musiklivs udvikling. I mange år var han organist ved | |||
Holmens Kirke i København. | |||
Vejen er 400 meter lang. Ved udstykningen af grundene omkring 1909 kostede de mellem 2 og 3 kroner pr. kvadratalen (ca. 5 kr. til 7,50 kr. pr. kvadratmeter). | |||
Kvarteret hører til blandt de mest fashionable i byen, hvor villaerne på gadens østlige side har direkte udsigt over Århus-bugten. I vejviserne kan man se, at vejens 19 villaer gennem årene har været beboet af blandt andre civilingeniører, konsuler, maskinfabrikanter, bankdirektører, guldsmede, direktører, afdelingslæger og enkefruer. | Kvarteret hører til blandt de mest fashionable i byen, hvor villaerne på gadens østlige side har direkte udsigt over Århus-bugten. I vejviserne kan man se, at vejens 19 villaer gennem årene har været beboet af blandt andre civilingeniører, konsuler, maskinfabrikanter, bankdirektører, guldsmede, direktører, afdelingslæger og enkefruer. | ||
Linje 19: | Linje 24: | ||
* Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Århus byhistoriske Udvalg (1974) | * Bernhardt Jensen, Peder Jensen: Marselisborgskovene. Århus byhistoriske Udvalg (1974) | ||
* [http://danmarksadresser.dk danmarksadresser.dk] | * [http://danmarksadresser.dk danmarksadresser.dk] | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | |||
[[Kategori: Gader & veje]] | [[Kategori: Gader & veje]] |
redigeringer