10.897
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
No edit summary |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb| | <div class="tright">{{#display_map:lines= | ||
56.1505550673798,10.199718515955672:56.15049523884919,10.200359393123732:56.15041845876249,10.202067205534972:56.15041646447287,10.202779689154763:56.15072158963504,10.205359309349305:56.15094195630389,10.206787856880412:56.15127898523089,10.207627441784902:56.15152327950517,10.207767074267656:56.15149037465393,10.208057080137001:56.151547210288356,10.208404371116343~Banegårdsgade~Fra Park Allé til Fredensgade~red~0.40~10 | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
[[Fil:banegaardsgade-1905-db.png|thumb|350px|right|Banegårdsgade 1905. Set fra Frederiks Allé mod Banegårdspladsen]] | |||
'''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]]. | '''Banegårdsgade''' er en gade i den indre by. Gaden ligger mellem [[Frederiks Allé]] og [[Banegårdspladsen]]. | ||
Banegårdsgade har tæt tilknytning til jernbanens oprettelse og | Banegårdsgade har tæt tilknytning til [[Jernbaneforbindelser til Aarhus|jernbanens]] oprettelse samt opførelsen og indvielsen af den nye [[Aarhus Hovedbanegård|hovedbanegård]] den 2. september 1862. Gaden blev anlagt i slutningen af 1800-tallet som en forlængelse af [[Fredensgade]], der blev anlagt omkring 1850. Den hed først ''"Stationsvej"''. | ||
Først i 1874 fik ”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade” | Først i 1874 fik ''”Vejen fra Frederiks Allé til sammenstødet med Fredensgade”'' det officielle navn ''"Banegaardsvej"''. | ||
I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne | I 1898 søgte beboerne på Banegaardsvej om, at træerne på gaden måtte blive fjernet. Byrådet ville dog kun tillade, at træerne i gadens ene side kunne fjernes, mens ''”de Træer ved den Have, der støder op til Kirkegaarden, skal blive staaende”''. | ||
I 1899 fik vejen | I 1899 fik vejen efter nogen polemik navneforandring til ''"Banegaardsgade"''. Først i 1920'erne fik området omkring banegården navnet, ''"Banegårdspladsen"''. | ||
Gaden gik oprindeligt | Gaden gik oprindeligt stejlt ned mod Banegårdspladsen. I forbindelse med opførelsen af den nuværende tredje banegård i slutningen af 1920'erne, blev området fyldt op, så det blev hævet med hvad, der svarer til en etage. Den stejle Banegårdsgade fik herefter et mere jævnt fald mod Banegårdspladsen. | ||
En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne. | En sidegade til Banegårdsgade er [[Orla Lehmanns Allé]], der blev anlagt i 1870'erne. | ||
Linje 18: | Linje 25: | ||
Gennem årene har gaden haft disse forretninger: | Gennem årene har gaden haft disse forretninger: | ||
* Aarhus Radio og Fjernsynsmagasin | *Aarhus Radio og Fjernsynsmagasin | ||
*[[Arbejdernes Landsbank]] | |||
*Farvehandler Kullberg | |||
*Ejendomsmægler Morten C | |||
*Blonds Mejeri | |||
*Evercold køleanlæg | |||
*Hera Radio | |||
*Radiobilen Taxa | |||
*Zaka Konfektion | |||
*Metro Kaffebar | |||
*Café Danmark | |||
*Gulf benzintank | |||
*Restaurant Skandia | |||
*Jens Aage Nielsen Radio og Tv | |||
*Jensens rulleforretning | |||
*Tobaksbutikken i nr. 12 | |||
*Firkløveret Blomster | |||
*Hotel Astoria (senere: Eriksens Hotel) | |||
*[[Ebbe Nielsens vinhandel]] | |||
*[[Lauges Herremagasin]] | |||
*Munks frisørsalon | |||
*Skjold Forsikring | |||
*Vulkanisør Mott | |||
*Opmaskningscentralen Speedomask | |||
*Skomager Østergaard | |||
*Cykelhandler Almskou | |||
*Hansens Kurvebutik | |||
*Jacobsens Bogtrykkeri | |||
*Gas- og vandmester Hinge | |||
*Hauns Duplikering | |||
*Østjydsk Salgscentral | |||
*Børstenbinderkælderen | |||
*Sax Konfektion | |||
*Buchs Persienner | |||
*Bageriet i nr. 9 | |||
*Skomager Hansen | |||
*Winkler læder og kludesko | |||
*Rohbrahns Budcentral | |||
*Lisbeths Pensionat | |||
*Dukkehospitalet | |||
*Købmand Horsbøll | |||
*Kartoffellageret | |||
*Flamingo cafeteria | |||
*Støvsuger-Centralen | |||
Banegårdsgade 19 var fra 1910-1921 ejet af [[Kvindehjælpen i Århus]]. Det var et hjem for piger i Århus, der strejfede rundt i byens gader og værtshuse, ofte som prostituerede. Kvindehjælpen blev startet af [[Ellen Rafn Schepelern|Ellen Schepelern]]. | |||
I Banegårdsgade 22 boede [[Hans Hartvig Seedorff (1892-1986)|Hans Hartvig Seedorff]] som barn og voksede op i gaden. | |||
==Ny Banegårdsgade== | ==Ny Banegårdsgade== | ||
På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård | På det område, hvor rutebilstationen ligger i dag, anlagde byen i 1813 en kirkegård. Fem år senere måtte den dog opgives, da undergrunden var for vandfyldt. Området blev kaldt [[Amtmandstoften]] langt ind i 1900-tallet, selvom det kun havde tilhørt [[Aarhus Stift#stiftamtmand|stiftamtmand]] [[Jens Andreas Graah (1787-1873)|Jens Andreas Graah]] i nogle få år. Den første del af gaden over Amtmandstoften, det gamle rangerterræn for jernbanen, påbegyndtes i 1926. ''"Diagonalgaden"'', som den kaldtes i anlægsfasen, færdiggjordes frem til [[Dynkarken]] i 1930. Den blev herefter til Banegårdsgade. | ||
Mellem [[Fredensgade]] og den nye gade etableredes i 1930 en ny rutebilstation. Der var i 1939 forslag fremme om, at gaden skulle hedde Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men byrådet valgte, at strækningen fra Banegårdspladsen til Dynkarken fremover skulle benævnes Ny Banegårdsgade. I 1954 åbnede en nyopført [[Aarhus Rutebilstation]] med overdækkende perroner til 62 busser. | |||
== Banegårdsgade på AarhusArkivet == | == Banegårdsgade på AarhusArkivet == | ||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=127 Banegårdsgade]}} | {{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=127 Banegårdsgade]}} | ||
==Litteratur== | ==Litteratur og kilder== | ||
* | *Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 20ll | ||
* | *Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960 | ||
* | *Hans Hartvig Seedorff: Gennem Barndommens Gade (Banegaardsgade). Privattryk 1959. | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
redigeringer